Overskuddet på Danmarks betalingsbalance har efterhånden nået astronomiske højder. Sidste år strømmede der 367 mia. kr. mere ind i landet end ud. Det svarer til 13,1 pct. af bnp. Hvis vi ser bort fra lande med meget store olie- og gasindtægter, så er der ikke mange, der kan matche Danmarks overskud.
EU-Kommissionen definerer over 6 pct. overskud som en makroøkonomisk ubalance. Sidst overskuddet var under 6 pct. herhjemme var i 2009.
2022 var ganske vist et særligt år, hvor en global overefterspørgsel af varer drev indtægterne i den store danske handelsflåde kraftigt i vejret. Efterspørgslen er faldet igen, og global industri er gået i recession, hvilket har trukket fragtraterne ned i mere almindelige niveauer, og overskuddet på tjenestebalancen er nu forsvundet lige så hurtigt, som det steg til rekordhøjder i sommer.
Alligevel svarede overskuddet på betalingsbalancen i årets to første måneder til over 12 pct. af bnp. Det er især medicinaleksporten, som forarbejdes og sælges i udlandet, der har drevet det på det seneste. Produktionen af medicin er da også steget med næsten 84 pct. i årets to første måneder sammenlignet med samme periode sidste år.
“Der er ikke nogen grund til at tro, at en økonomisk afmatning skulle give mindre overskud på handelsbalancen
Men den galoperende eksport skyldes også højere priser. Mens de samlede eksportpriser i den danske industri er steget knap 4 pct. i løbet af det seneste år, så er eksportprisen på kemiske produkter, herunder især medicin, steget med næsten 12 pct.
Som udviklingen er gået de seneste år, er det svært komme uden om Novo Nordisk, når man kigger på betalingsbalancen.
Novo Nordisk omsatte sidste år for 177 mia. kr. og har senest opjusteret deres forventninger til omsætningen i år til 220-230 mia. kr. Det er helt vilde tal set i forhold til resten af lille Danmarks eksportformåen. Overskuddet skal dog også ses i lyset af fastkurspolitikken, som forhindrer kronen i at tilpasse sig i takt med efterspørgslen på den.
Tilpasningen i økonomien kunne i teorien komme i form af relativt høje danske lønstigninger i stedet, og det er faktisk også, hvad vi har set igennem snart fire år nu i fremstillingssektoren.
Det tyder bare på, at det også afspejler en højere produktivitetsvækst i dansk industri end hos vores samhandelspartnere. Dermed er konkurrencesituationen uforandret stærk.
IMF skønner i sin prognose for Danmark, at betalingsbalanceoverskuddet vil falde til 9,5 pct. af bnp i 2023 og under 8 pct. de efterfølgende år. Regeringens prognose fra marts har et endnu større fald i overskuddet i år til 8,5 pct. Der er ikke nogen grund til at tro, at en økonomisk afmatning skulle give mindre overskud på Danmarks handelsbalance – tværtimod er vores eksport relativt robust over for konjunkturerne.
Dertil kommer, at den danske nettoformue i udlandet vokser for hvert år og derfor også kaster en større formueindkomst af sig. Med Novo Nordisks seneste opjustering oven i hatten ligner det endnu et kæmpe dansk overskud i år og flere rynkede bryn i Kommissionen.
