Danske makroøkonomer har en blind vinkel i synet på dansk økonomi, og det er, hvor meget medicinalindustrien fylder samlet set – og særligt giganten Novo Nordisk, som nu er i top-25 over verdens mest værdifulde selskaber. Tager vi ikke højde for dette ene selskab, kan det føre til forkerte vurderinger af dansk økonomi og dermed i princippet også forkerte politiske beslutninger.
Hvor meget Novo Nordisk fylder i dansk økonomi, er uklart, for det fremgår ikke af statistikkerne. Men Novo Nordisks omsætning er ca. ti gange større end det næststørste danske medicinalselskab, Lundbeck. Samtidig er Novo Nordisk seks gange mere værd end nr. to i det danske C25-indeks, DSV, og samlet set svarer værdien af Novo Nordisk næsten til resten af det samlede C25-indeks.
“I den helt simple varehandel var medicinalindustriens handelsoverskud i årets første kvartal på 33 mia. kr. mod et samlet varehandelsoverskud på kun 24 mia. kr.
Det medfører også, at medicinalindustrien som helhed er dominerende i dansk økonomi. F.eks. ligger den danske industriproduktion uden medicinalindustri aktuelt ca. 4 pct. over tiden inden corona, men inkl. medicinalindustrien ligger den hele 40 pct. over. Knap halvdelen af industriens investeringer kom fra medicinalindustrien i 2019, hvor de seneste tal er fra.
Hvad der ofte overses, er medicinalindustriens, og dermed Novo Nordisks, påvirkning af betalingsbalancen. I den helt simple varehandel var medicinalindustriens handelsoverskud i årets første kvartal på 33 mia. kr. mod et samlet varehandelsoverskud på kun 24 mia. kr. Uden medicinalindustrien var den delmængde af betalingsbalancen altså negativ. Vores store betalingsbalanceoverskud skyldes i høj grad enkelte selskaber, hvilket var tydeligt sidste år pga. Mærsks astronomiske overskud. Med Novo Nordisk er det mere skjult, og medicinalindustriens samlede påvirkning på betalingsbalancen er ukendt.
Endelig skævvrider medicinalindustrien også vores billede af produktiviteten, da den står for knap en tredjedel af industriens værdiskabelse, men under 10 pct. af beskæftigelsen. I de økonomiske vismænds årlige produktivitetsopgørelse ligger Danmark altid højt ift. andre lande. Men uden medicinalindustrien falder den gennemsnitlige produktivitetsvækst i industrien de seneste fem år fra 4,5 pct. til 2,1 pct. – en verden til forskel. Det lader dog ikke til at optage vismændene, der i deres seneste produktivitetsrapport kun har skrevet ordet “medicinalindustri” to gange – dog ikke relateret til produktivitet. I tidligere år har emnet slet ikke været berørt.
Forholder vi os ikke til, at dansk økonomi i høj grad er drevet af enkelte meget store selskabers succes, risikerer vi at se udfordringer, der ikke er der, eller misser problemer, der faktisk er der. Måske kan makroøkonomer simpelthen ikke lide at forholde sig til enkeltvirksomheder, men i dette tilfælde er det ganske enkelt nødvendigt.
Norge opgør nationalregnskabet særskilt for fastlandet for at tage højde for olieindustrien. Danmarks Statistik bør gøre det samme for dansk medicinalindustri, så vi får et mere dækkende billede af økonomiens sande tilstand.
