For folk med interesse for dansk økonomi kommer det næppe som nogen overraskelse, at vi i august måned passerede 3 mio. beskæftigede lønmodtagere i dansk økonomi. En fantastisk milepæl – ikke mindst i lyset af at de utallige meldinger, der gennem årene er kommet fra erhvervslivet om mangel på arbejdskraft.
Vi skal således helt tilbage til 2014 for at finde de første advarsler om problemer med at skaffe arbejdskraft – et tidspunkt, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen lå mere end 425.000 personer lavere end i dag. Og siden da er advarslerne kommet med jævne mellemrum ofte akkompagneret med krav om nye arbejdsmarkedsreformer eller lempelser for import af arbejdskraft fra tredjelande.
Arbejdsmarkedet er dog blevet ved med at levere beskæftigelse i stor stil. Før coronakrisen trådte ind i begyndelsen af 2020, troede mange, at nu kunne beskæftigelsen ikke stige meget mere. Men da restriktionerne blev lempet igen, og økonomien samtidig var blevet stimuleret, tog beskæftigelsen ny fart, og den ligger nu ca. 200.000 personer højere end ved årsskiftet 2019/20. Alene det seneste år er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 37.000 personer, og vi har efter alt at dømme ikke set toppen endnu.
“Når der er gang i efterspørgslen efter arbejdskraft, så stiger tilgangen til arbejdsmarkedet. Det gælder også de senere år – både fra herboende borgere som for den udenlandske
Trods den fortsat stigende beskæftigelse er indikatorerne for mangel på arbejdskraft aftaget og ligger nu lavere, end vi har set de seneste år. Den største og mest omfattende undersøgelse af rekrutteringssituationen herhjemme kommer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Den seneste udkom i starten af oktober, men fik ikke nogen nævneværdig opmærksomhed i medierne. Den viste ellers, at ca. ni ud af ti rekrutteringsforsøg herhjemme bliver besat succesfuldt. Det er mere, end det vi så i både 2021 og 2022, og på niveau med det vi så i 2019, før corona satte ind.
Så på trods af 200.000 flere lønmodtagere i beskæftigelse i Danmark har virksomhederne i 2023 ikke haft sværere ved at rekruttere end i 2019.
Hvordan kan beskæftigelsen – uden nye store arbejdsmarkedsreformer – stige så meget, når det flere gange har været påstået, at vi var ved at banke hovedet mod loftet? Hovedforklaringen er, at vi har et ekstremt fleksibelt og meget velfungerende arbejdsmarked. Når der er gang i efterspørgslen efter arbejdskraft, så stiger tilgangen til arbejdsmarkedet. Det gælder også de senere år – både fra herboende borgere som for den udenlandske arbejdskraft med det faktum, at vi efterhånden må betragte os som en del af et større internationalt arbejdsmarked.
Præcis hvorfor der er opslåede stillinger, der ikke besættes, får vi ikke noget nærmere svar på i STAR’s undersøgelse. En del er dog på deltid, har skæve vagter og er tidsbegrænsede eller på anden vis atypiske. Det vil være rart med yderligere viden her i forhold til, hvor bredt virksomhederne har søgt, og om den ubesatte stilling udbydes på overenskomstmæssige vilkår. Så hermed en opfordring til STAR om at få gravet et spadestik dybere.
