Sidste år i april blev den supplerende beløbsordning indført, hvilket gør det muligt for arbejdsgivere at hente arbejdskraft fra tredjeverdenslande, hvis de tilbydes en årsløn på 393.000 kr., svarende til en månedsløn på 32.750 kr. eller 204 kr. i timen (inkl. pension m.v.).
Det er betydeligt lavere end den eksisterende beløbsordning, der har været tiltænkt specialister og højtuddannet arbejdskraft, hvor grænsen her ligger på 487.000 kr. årligt.
En ny 3F-analyse viser, at mange i Danmark tjener mere end dette. Over 2 mio. lønmodtagere, svarende til 73 pct. af alle lønmodtagere, har en timeløn på niveau eller over den supplerende beløbsgrænse.
Dette betyder, at næsten tre fjerdedele af det danske arbejdsmarked potentielt er udsat for konkurrence fra lande, hvor løn- og arbejdsvilkår generelt er markant dårligere end i Danmark.
Blandt faglærte har 80 pct. af de beskæftigede en timeløn, der er dækket ind af den nye beløbsordning.
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik er den gennemsnitlige årsløn for en murer og en tømrer, der arbejder fuldtid, langt over grænsen på de 393.000 kr., hvor en murer har en gennemsnitlig årsløn svarende til 517.000 kr., og en tømrer får 476.000 kr. Tilsvarende får en kok omkring 400.000 kr. om året i gennemsnit.
Indtil videre er omkring 1100 lønmodtagere kommet ind på den supplerende ordning. Tallene viser samtidig, at hoteller og restauranter (42 pct.) og bygge- og anlægsbranchen (16 pct.) er de brancher, hvor flest er kommet ind, brancher, der hovedsageligt består af faglært og ufaglært arbejdskraft.
“Man kan i den grad problematisere, at beløbsgrænsen nu er så lav, at den i høj grad rammer den faglærte og ufaglærte del
Mange af de nye lønmodtagere kommer fra Kina og arbejder typisk i restauranter, mens mange fra Indien arbejder inden for bygge- og anlægsbranchen.
Det er oplagt at spørge, om indvandringen fortrænger herboende i beskæftigelse.
En registeranalyse fra de økonomiske vismænd viste i 2017, at udenlandsk arbejdskraft fortrænger lavtlønnede danske lønmodtagere, mens det ikke var tilfældet for højere lønnede.
Man fandt, at indvandringen reducerede beskæftigelsen både blandt faglærte og ufaglærte danskere. Med vismændenes analyse kan man i den grad problematisere, at beløbsgrænsen nu er så lav, at den i høj grad rammer den faglærte og ufaglærte del af arbejdsmarkedet, hvor der dermed er en risiko for fortrængning.
Der er endnu ikke lavet en dybdegående analyse af fortrængningseffekterne af den nye beløbsordning, men 3F’s ledighed inden for bygge- og anlæg samt hoteller og restauranter er i dag højere, end før ordningen blev indført.
Det tyder på, at den nye beløbsordning har utilsigtede negative konsekvenser.
I 3F har vi intet imod udenlandsk arbejdskraft, så længe det sker på ordnede vilkår, men vores førsteprioritet er dog at få vores medlemmer og andre ledige danskere i job, inden der rekrutteres arbejdskraft fra den anden side af jordkloden.
