Det meste af verden er på vej ind i en økonomisk krise. Krisen, der både er en konsekvens af nedlukningspolitik de sidste to år og krigen i Ukraine, kan ikke undgås. Det er derfor vigtigt at forstå, hvorfor nogle steder oplever væsentligt kortere og lettere kriser end andre, og hvad der kan gøres politisk. Det kan et nyt studie fra Texas Tech University oplyse om.
Det nye studie, der udført af Jamie Bologna Pavlik og hendes ph.d.-studerende Justin Callais, undersøger konsekvenserne af finanskrisen i 2008 på tværs af næsten 400 ’metro areas’ i USA.
De undersøger, om områder med en større grad af økonomisk frihed, helt specifikt størrelsen af det offentlige forbrug, skattetrykket, og graden af regulering i arbejdsmarkedet, påvirker, hvordan storbyområderne klarer sig gennem en krise.
Spørgsmålet, som Pavlik og Callais stiller, er ikke blot vigtigt, men også et spørgsmål, der virkelig skiller de politiske vande.
En tradition i nationaløkonomi tilbage til John Maynard Keynes insisterer, at staten skal intervenere aktivt i økonomien for at forhindre, at kriser bliver dybe, og for at beskytte job. Idéen fra Keynes er, at frie markeder fejler og skaber ustabilitet, og derfor må styres politisk.
I moderne tid er den blandt andet fremført af Nobelprisvinderne Joseph Stiglitz og Paul Krugman og er populær fra den yderste venstrefløj og ind i europæiske konservative partier. Det er også det synspunkt, som langt de fleste danske politikere abonnerer på.
Et alternativt synspunkt har derimod også fundet støtte hos Nobelprisvindere som Milton Friedman og George Stigler.
Ifølge dem vil større økonomisk frihed og mindre statslig styring hjælpe områder hurtigere ud af kriser, fordi det tillader iværksættere at sætte gang i nyt, hvorimod regulering forhindrer virksomheder i at tilpasse og borgere i at finde nye job.
Pavlik og Callais finder utvetydig støtte for dette alternative synspunkt: Deres estimater på tværs af metro areas, der i sagens natur må være forsigtige, afslører, at områder med mindre offentligt forbrug og mindre regulering oplever lavere arbejdsløshed gennem kriser og markant hurtigere vækst.
En liberaliserende reform, der hæver friheden med ét point på en 10-skala, er således forbundet med fem procentpoint hurtigere vækst de næste fem år efter en krise, og dermed mere end det dobbelte af gennemsnittet på tværs af hele landet.
Mens de to økonomer fra Texas Tech således bekræfter tidligere, mindre præcise studier, bidrager de med vigtig og aktuel viden. Teoretiske økonomer kan sagtens ‘vise’, at aktiv politik kan hjælpe, men virkelighedens politikere er enten ikke kompetente eller er påvirket af særinteresser til at gøre noget andet end i teorien.
Forskningen peger meget klart på, at kriser er lettere og hurtigere overstået, når politikere holder fingrene fra økonomien.
