Mens en fantastisk sommer med sol og høje temperaturer og et mildt efterår går på hæld, skal verdens ledere atter drøfte vores globale klimaindsats.
Udsigten til nye afgørende initiativer er som altid begrænset. Vi står midt i krige og uroligheder. Klimaet er reduceret til de daglige vejrreportager, hvor svedige tv-værter stønner over varmen fra sydens masseturisme-hotspots.
KOMMENTATOR
Freddy Svane
- Freddy Svane er tidligere mangeårig ambassadør i Japan og i Indien samt rådgiver for internationale virksomheder.
- Freddy Svane vil skrive om Asien, geopolitiske og -strategiske forhold samt diplomatiske forandringer og trends.
Erhvervslivet, som har været bannerførere, har nu tilpasset deres strategier, hvor grøn omstilling er skudt mod fjerne horisonter. Også her må man tilpasse sig de økonomiske begrænsninger.
I Danmark har vi købt elbiler som grøn kompensation, en kæmpesucces. Vi glemmer dog nok, at bag elbilen står fossilsorte forsyningskæder – for slet ikke at tale om fremtidens udfordringer med bortskaffelse af batterier.
Junglen ryddes
Årets COP finder sted i Lulas Brasilien fra den 10. til den 21. november. Her ryddes junglen med foruroligende hast. Det globale nords forbrugere skal have sydens frugter. Hvem elsker ikke kaffe, rørsukker og de sødmefulde mangoer. Sojabønnerne sendes direkte i ganen på vores grisebasser. Forbrugernes klimakamp drives af, om det giver status blandt øvrige forbrugere.
Mistrøstigheden er jo til at få øje på, alt imens planeten opvarmes og hærges af stadigt voldsommere vejrforandringer.
Paris-aftalen fra 2015 er vores seneste globale milepæl. Her forpligtede verdenssamfundet sig til en grænse for den globale opvarmning. Den globale opvarmning må ikke stige over 2 grader over det førindustrielle niveau.
Verdens største udleder, USA, var med, så ude og så inde, og nu ude igen. Aktuelt er klimakrisen blevet en skueplads for ideologiske holdninger. Er det rene bluf eller brænder vand, jord og luft omkring os?
Når klimamødet er ovre, må vi formentlig atter se i øjnene, at opvarmningen fortsætter. Politikere, ngo’er og de gode journalister vil optegne dommedagsscenarierne. Det kan vi så nyde med kaffen og chokoladen, mens vi leder efter næste års feriedestination
Det er blevet en trossag. Det enkelte individ må afgøre, hvor man står, og hvad man vil gøre. Det er paradoksalt, når vi tænker på, at vores velfærd og samfund er bygget på ublu udnyttelse af jordens fossile ressourcer.
Vi forventer selvsagt, når kloden er ved at brænde sammen, at alle er solidariske.
Kina og Indien fremhæves som vor tids store syndere. Nu må de tage sig sammen.
Tørke og ildebrande
Fra deres side argumenteres imod dette. Man insisterer på retten til udvikling økonomisk og socialt. Klimaskadelige udledninger kan ikke kun beregnes som et nationalt gennemsnit, men bør måles pr. individ. Med den målestok falder deres udledninger markant.
Er det rimeligt, når Europas feriesteder forstyrres af ildebrande, vanvittige temperaturer og tørke? Blot for at nævne ubehageligheder fra vores foretrukne supermarkeder for masseturisme.
Heldigvis sætter Kina og Indien fart på deres grønne omstilling. Uden deres konkrete indsatser vil vi alle blive grillet bogstaveligt talt. Disse lande bør roses for deres målrettede indsats. Det er træls at høre Vestens ledere klage over udviklingslandene. Hvor vover de, når nu vi ikke længere kan nyde Spaniens og Frankrigs dejlige strande.
Indien har verdens største og yngste befolkning, 1,5 mia. mennesker, hvor kun få har mulighed for at leve som os.
Resten kæmper for økonomisk og social fremgang. De ønsker køleskabe, tv og aircondition. Det kræver strøm – masser af strøm.
Indiens premierminister, Modi, har mere end nogen anden verdensleder sat den grønne omstilling på den politiske dagsorden. Omfattende initiativer er blevet iværksat for at sikre den grønne omstilling. Store investeringer, ny teknologi og solide politiske tiltag er på plads. Sol, vind og grøn brint er i centrum.
Et lærerigt eksempel er beslutningen om at reducere afgifterne på grønne teknologier som solceller og vindmøller m.v. De nye lavere afgifter trådte i kraft den 22. september i år. En milliardindsprøjtning for at sikre den grønne omstilling.
Her glæder vi os over billigere slik og chokolade. Det kan vel også noget?
Når klimamødet er ovre, må vi formentlig atter se i øjnene, at opvarmningen fortsætter. Politikere, ngo’er og de gode journalister vil optegne dommedagsscenarierne. Det kan vi så nyde med kaffen og chokoladen, mens vi leder efter næste års feriedestination.
Kina og Indien fortsætter ufortrødent deres grønne omstilling.
De er vores grønne håb. Og tak for det.