Europa er blevet grundigt sat af USA i det økonomiske kapløb efter pandemien.
I efteråret 2023 lå USA og Europa side om side, når det gjaldt forventningerne til væksten i 2024. I begge regioner var forventningen, at 2024 ville byde på bnp-vækst på lidt under 1 pct., men så gik USA i udbrud.
På bare seks måneder skiftede forventningerne fra stagnation til fuldblodsopsving, og imens steg konsensusprognosen for den amerikanske bnp-vækst i 2024 fra 0,9 pct. i oktober til 2,4 pct. i april.
Imens faldt konsensusprognosen for bnp-væksten i eurozonen fra 0,9 pct. i oktober til 0,5 pct. i april. I den samme periode steg amerikanske S&P 500-aktieindeks 26 pct., mens det europæiske Stoxx 600-indeks kun er steget med 18 pct.
Spørgsmålet er nu, om Europa stadig har en chance for at lukke hullet. Jeg tror, at der i hvert fald er en chance for at minimere tidstabet.
For det første har det hurtige opsving i USA rykket ved renteforventningerne. Den stærke vækst løftede inflationen i starten af 2024, og derfor har markederne fjernet de fleste af de rentesænkninger, der var forventet ved årets start.
Første rentesænkning i USA forventes nu først i september, og antallet af forventede rentesænkninger i 2024 er faldet fra syv til to.
“Selv hvis Europa ikke kan lukke hullet til USA på vækstfronten helt, så åbner det for, at aktierne tager noget af det tabte tilbage i forhold til USA
I Europa er casen for lavere renter stærkere, både når det gælder vækst og inflation, og her forventer markederne, at den første sænkning allerede kommer i juni, og at der kommer yderligere tre sænkninger, inden året er slut.
Det er næppe nok til at lukke hullet helt, men det er formentlig nok til at reducere vækstforskellen mellem Europa og USA i de kommende måneder.
Finanspolitikken er en anden vigtig grund til, at Europa er sakket agterud. Den amerikanske regering holdt speederen nede efter genåbningen, og derfor blev økonomien ikke så hårdt ramt af de stigende renter.
Europa strammede finanspolitikken, lige som man gjorde efter finanskrisen, og derfor var der ikke noget, der kunne afbøde effekten af inflations- og rentechokket.
Også på dette punkt er forskellen ved at blive mindre.
I USA er der nu kun seks måneder til præsidentvalget, og i den periode er det begrænset, hvad den siddende regering kan gennemføre af økonomisk politik.
I Europa er der til gengæld planer om en fælles europæisk finansiering af store investeringer i militær og energi. Falder de på plads, er der mulighed for, at Europa lukker hullet helt.
I de seneste uger er vækstprognoserne begyndt at stige i Europa, og samtidig er det brede PMI-indeks nu højere i Europa end i USA. Imens er europæiske aktier blevet meget billige i forhold til deres amerikanske modpart.
USA har altid været lidt dyrere prissat end Europa, men forskellen er gået op fra 15 pct. i årene fra 2006-2021 til i dag at handle med en præmie på 50 pct.
Selv hvis Europa ikke kan lukke hullet til USA på vækstfronten helt, så åbner det for, at aktierne tager noget af det tabte tilbage i forhold til USA.
