I en økonomisk kommentar i Børsen den 17. august skrev jeg, at aktiemarkederne efter sommerens kursstigninger i for høj grad tog forskud på et Guldlok-scenarie, der kun havde lave odds. Det var, desværre, ikke helt ved siden af, for danske aktier faldt derfra med 18 pct. frem til slutningen af september. Heldigvis gik det bedre i oktober, og i skrivende stund er det brede KAXCAP steget med 10 pct. siden da.
Som tidligere på året synes markedsforventningerne dog igen i høj grad at håbe på en vending i pengepolitikken, men som før er det min vurdering, at vi endnu ikke har set bunden af markederne.
“Stærke arbejdsmarkeder trækker den anden vej, men der kommer nu drypvise meldinger om afskedigelser
i mange brancher
For det første fordi der er udsigt til en yderligere afdæmpning i global økonomi, hvilket både ledende indikatorer og rentekurverne bekræfter. Virksomhederne melder om betydelige lagre i detailleddet, samtidig med at forbruget bremser op, og den samlede vækstnedgang kan derfor komme ganske hurtigt. Stærke arbejdsmarkeder trækker den anden vej, men der kommer nu drypvise meldinger om afskedigelser i mange brancher. Der er stor forskel på regionerne.
Den amerikanske økonomi er endnu robust, og den kan muligvis undgå den recession, der med al sandsynlighed starter i Europa allerede i år. Kina har lukket sig selv ned, og der skal en betragtelig kursændring til, for at landet atter bliver en global vækstmotor.
For det andet ser det ud til, at inflationen nok vil aftage i 2023, men ikke hurtigt nok til at pengepolitikken vil blive løsnet. Tempoet i rentestigningerne vil aftage, men en pause er ikke nødvendigvis et signal om rentesænkninger, og både Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve er medvidende om, at recessioner kan være nødvendige for at sikre deres mål om prisstabilitet.
For det tredje er aktiemarkedernes risikopræmie faldet relativt til obligationer i år, hvilket er et signal om, at man ikke fuldt har indpriset stigningen i (real)renterne. Samtidig har vi ikke for alvor taget hul på det fald i indtjeningsforventningerne, der normalt følger økonomiske recessioner, og profitmarginerne er kun netop begyndt at give sig.
De såkaldte price earnings-multipler er faldet i år, hvor for eksempel USA nu handler tæt på et historisk gennemsnit, mens Europa er væsentlig billigere. Dette giver et fingerpeg om mulige stigninger, når først de fundamentale forhold vender, men endnu er dette ikke på plads.
Den gode nyhed er, at næsten alle forventer en økonomisk recession, så måske er den i virkeligheden allerede indpriset i markederne – eller kommer slet ikke.
En opblødning af Kinas “zero corona”-politik vil være en hjælp. Men størst effekt vil meldinger om faldende inflationsrater have, da det grundlæggende vil ændre forudsætningerne for stort set samtlige finansielle priser, og et jule-rally kan man jo altid håbe på.
