Jeg startede min karriere i den sidste halvdel af 1990’erne. Det var en vild periode. Alle troede på, at internettet fundamentalt forandrede alting; der ville blive vækst uden grænser i en verden i total transformation. Men der er også nogle markante forskelle.
Internettet endte med at forandre verden – omend langsommere end optimisterne i slutningen af 90’erne troede. Men de fleste af de selskaber, der i mange tilfælde kortvarigt opstod i slutningen af 1990’erne, endte i starten af 2000’erne med at kollapse.
Deres indtjening faldt drastisk – hvis den nogensinde havde eksisteret. Det amerikanske aktiemarked blev halveret på to år – masser af selskaber forsvandt. Den episode er et af de bedste eksempler på det, George Soros kalder “refleksivitet”.
Refleksivitet er, når tingene vendes på hovedet, og de finansielle markeder begynder at drive den realøkonomiske virkelighed på en måde, der så igen forstærker fortællingen i markedet.
Jo mere internetaktierne steg, desto større var presset på alle de traditionelle selskaber for at investere mere i teknologien.
Det drev i sin natur salg og indtjening i internetrelaterede selskaber. Og dermed endte optimismen i markedet med at se ud, som om den var baseret på et reelt og holdbart boom i økonomien. Indtil overinvestering nåede en grænse, og markedet kollapsede.
Amerikanske aktier dominerer igen. Forskellen i price/earnings-fastsættelsen af det amerikanske og europæiske marked tangerer nu rekorden i 2001. Og det på trods af, at indtjeningen i USA ikke har været bedre end Europa siden 2015.
“Idéen om, at USA dominerer teknologisk og økonomisk, er understøttet af 20 års massiv aktieudvikling og er nu bygget ind i investorers forventninger i en grad, så få stiller spørgsmål til det. Amerikanske aktier er igen lige så dyre som i slutningen af 1990’erne, og AI-boomet stimulerer markedets fantasi.Det svært at se, hvordan de næste ti år kan levere bare gennemsnitlige investeringsresultater for aktier og obligationer
En fantasi, der presser alle virksomheder til at investere mere i AI og ultimativt dermed skaber salg og indtjening, der kan forstærke fantasien. Soros’ refleksivitet er i gang igen.
Men der er også nogle markante forskelle. Vi har en teknologisektor domineret af netværksmonopoler, der faktisk tjener penge. Vi har endnu ikke overinvestering på makroniveau som i 1999.
Til gengæld har vi en verden, hvor pengepolitikken i løbet af de seneste ti år har været for lempelig, og hvor huspriser, aktier og finansielle formuer er blevet pumpet op.
En verden, hvor spekulation i alt, der bevæger sig, er blevet en vane for alt for mange. Hvor vi alle sammen tror, vi er rigere, end vi egentlig er.
Hvor aldringen i den vestlige verden hæmmer innovation, og stagnerende arbejdsstyrker betyder lav vækst. En verden, hvor den nemmeste politiske løsning er lidt højere inflation og lidt større offentlige underskud.
Det svært at se, hvordan de næste ti år kan levere bare gennemsnitlige investeringsresultater for aktier og obligationer. Det er aldrig sundt at købe dyrt. Og begge markeder er dyre.
