Igennem de seneste måneder har jeg mødt stadigt flere, der er begyndt at tvivle på den grønne omstilling.
Det kan man måske forstå, når man ser på aktiekurserne for flere højt profilerede selskaber, der er involveret. I Danmark er det især Ørsted og Vestas, der har haft problemer med at tjene nok på de projekter, der blev sat i søen, lige før inflationen og renterne begyndte at stige.
Der tegner sig imidlertid et andet billede, når man ser på, hvad der rent faktisk bliver investeret.
Globale investeringer fortsætter med at stige eksponentielt, især når det gælder solenergi. Alene i første halvår er der globalt investeret 334,5 mia. dollar i grøn energi.
Det er det højeste nogensinde og en fordobling i forhold til 2019. Og det kommer til at fortsætte.
Prisen på grøn energi er fortsat den laveste, man kan få, så der er ikke rigtig noget bedre alternativ.
Den amerikanske IRA-plan er begyndt at ligne en slags trojansk hest, der kan ende med at give langt større støtte til omstillingen, end man lagde op til, da den blev vedtaget.
Og desværre, måske vigtigst af alt: Der kommer stadigt flere tegn på, at prisen for ikke at accelerere den grønne omstilling bliver meget højere, end vi troede. Temperaturer, ødelæggelser og analysen af, hvor uforberedte vi er.
“Regeringerne er stadig ikke nået frem til en erkendelse af, at der ikke kommer en grøn omstilling, hvis man ikke vil betale, hvad det koster
Alt dette tyder på, at vi ikke har et alternativ. Uanset om det bliver dyrt, så skal det simpelthen gennemføres. Derfor tror jeg stadig på, at investeringerne, efter at være fordoblet på tre år, vil blive firedoblet igen, inden årtiet er slut.
Det ændrer bare ikke ved, at vi først lige er ved at forstå omfanget og kompleksiteten i en så voldsom omstilling af den mest basale del af vores økonomi.
Hvis det skal gå stærkt, så bliver det dyrere, men ingen ved hvor dyrt. Der er ikke nok råvarer, der mangler kabler, og mange vigtige teknologier er ikke klar.
Det betyder også, at det bliver svært at forudsige, hvor mange penge der vil blive tjent. Vindindustrien er netop nu i gang med den erkendelse.
Man lavede kontrakter med faste leveringspriser uden at afdække risikoen for stigende omkostninger og renter.
Regeringerne er stadig ikke nået frem til en erkendelse af, at der ikke kommer en grøn omstilling, hvis man ikke vil betale, hvad det koster. Men det kommer de til, om ikke andet i takt med at det bliver klart, hvor dyrt det er at lade være.
For de danske giganter i den grønne omstilling efterlader det en kompliceret situation. Væksten bliver voldsom i de kommende ti år, men de skal også tjene penge på den.
Prissætningen var også alt for høj, fordi vi indtil for nylig drømte om en nem og problemfri omstilling.
Men fortidens fejl vil ikke blive gentaget, og det er sandsynligt, at lavere aktiekurser på et tidspunkt vil give dem mulighed for at demonstrere deres potentiale igen, samtidig med at væksten fortsætter.
