Vi har været gennem et vanvittigt 2022. Et år med økonomiske bevægelser vi ikke har oplevet i adskillige årtier – ja faktisk nogensinde på enkelte parametre. Priserne var ved udgangen af 2022 steget næsten 9 pct. sammenlignet med, da vi gik ind i året. Danskerne har oplevet den højeste inflation i 40 år. Det er længere end min levetid.
Den høje inflation rammer alle. Høj som lav, gammel som ung, lave indkomster som høje indkomster. Nogle er væsentligt mere påvirkede i det daglige end andre, og her tænker jeg særligt på de laveste indkomster. Men inflation rammer alle. Der er ingen, som sniger sig uden om fødevarepriser, der er steget 15 pct. gennem året. Eller højere energipriser og dyrere transport. Det er på sin vis nerven i danskernes forbrug, som ikke kan skæres fra. Man kan sænke sit forbrug eller købe anderledes ind. Men man kan ikke droppe varmen i boligen eller maden på bordet.
“Forbrugertilliden er “dobbelt og tredobbelt så negativ” som under finanskrisen og coronakrisen. Det siger ikke så lidt
I forlængelse af den høje inflation er forbrugertilliden derfor hamret ned. Vi har i 2022 set den sløjeste forbrugertillid nogensinde målt – og den er altså målt siden 1974. Forbrugertilliden er “dobbelt og tredobbelt så negativ” som under finanskrisen og coronakrisen. Det siger ikke så lidt. Men det har samtidig også sin naturlige forklaring.
En naturlige forklaring hos de voldsomt økonomisk negativt stemte forbrugere ligger navnlig i den høje inflation. Inflationen rammer som sagt alle. Og den rammer meget direkte og yderst kontant. Det gør andre typer af kriser ikke i samme omfang, selvom de også rammer hårdt. Andre kriser rammer færre personer direkte, men mange indirekte. Mange mister arbejdet, men endnu flere beholder det. Konkurserne stiger, men endnu flere virksomheder består. Omvendt er høj inflation og omkostningspres ikke forbeholdt en mindre gruppe, men derimod alle. Og nu kommer paradokset: I 2023 vil forbrugertilliden stige, og det samtidig med økonomien slår bremsen i. De bedre stemte forbrugere – eller mindre pessimistiske om man vil – vil altså gå hånd i hånd med, at økonomien præsterer stort set ikke eksisterende vækst, og personer mister arbejdet.
Forklaringen bliver den lavere inflation i 2023. Vi har allerede set inflationen vende, og i takt med at inflationen lægger længere afstand til toppen på 10 pct., så forventer vi også at se forbrugerne komme i bedre humør igen til trods for økonomisk afmatning. Det bliver et paradoks, som skal forklares gennem foråret og sommeren. Men det bliver uanset ikke en nem tid for økonomien, som vi går i møde, selvom inflationen daler, og forbrugerne udviser bedre økonomisk humør overordnet set.
Forventningen beror naturligvis groft sagt på fire dele: faldende inflation, lavere beskæftigelse, højere ledighed og stigende forbrugertillid. Meget kan ske, og virkeligheden viser sig nogle gange fra en anden side. Men lad os droppe de nogle gange alenlange forbehold og være tro om vores forventninger. Det er vores forventning, at det er det, som ligger i kortene for 2023. Så vi kan lige så godt slå døren ind til det umiddelbare paradoks. Et paradoks som med forklaring måske ikke bliver et så stort paradoks alligevel.
