For tiden oplever danske lønmodtagere den største reallønsfremgang siden 1980’erne efter et kraftigt fald i 2022 på grund af inflation. Det giver, sammen med høj beskæftigelse, en betydelig stigning i købekraften.
Selvom det giver mulighed for at bruge flere penge, ser danskerne ikke ud til at være ivrige efter at omsætte indkomstfremgangen til forbrug. Vores forbrugstal viser en vækst, men den matcher langt fra købekraftens stigning. Flere faktorer bidrager til denne tilbageholdenhed.
For det første er mange danskeres økonomi stadig underdrejet oven på rædselsåret 2022, hvor voldsom, uforudset inflation gav det største dyk i reallønnen siden 1951.
Ja, reallønnen stiger nu, og den stiger hurtigt, men for de fleste er den stadig ikke tilbage på niveauet, fra før inflationen stak af.
For ansatte i den private sektor forventer vi, at det vil ske i løbet af i år, men langsommere går det for ansatte i den offentlige sektor og ikke mindst for personer på overførselsindkomst, der godt nok også oplever en reel indtægtsstigning, men stadig er noget mere pressede, end før inflationen tog til.
For det andet sidder chokket over den pludseligt høje inflation stadig i os. For selvom forbrugertilliden er stigende, så er den stadig klart negativ, både i synet på dansk økonomi og i synet på den aktuelle tilstand i husholdningernes egen økonomi.
“I takt med at skyerne letter fra danskernes privatøkonomi, bør der også være mulighed for at skrue lidt mere op for forbruget for mange
For selvom det går bedre, end da det gik værst, så vurderer mange langt fra, at det går godt.
Selvom vi under ét har sparet op, så har væsentligt flere danskere end normalt været nødt til at tære på deres opsparinger for at få økonomien til at hænge sammen.
For dem er det også nu, hvor vi ser fremgang, at mange prioriterer at lægge til side for at polstre dem igen. Dernæst oplever mange familier, at mærkbart højere renteudgifter skal finansieres blandt andet ved at holde igen med forbruget.
Tendensen til en lavere forbrugstilbøjelighed er derudover ikke noget nyt. Det seneste årti har danskerne i gennemsnit levet under evne – i skarp kontrast til overophedningsårene op til finanskrisen, hvor vi brugte langt mere, end vi tjente.
Tilbageholdenheden skyldes også, at mulighederne for at låne massivt i ens friværdi, som i bobleårene, er blevet begrænset for at sikre den økonomiske stabilitet. Og da renterne faldt i årtiet frem til 2021, så blev den gevinst i høj grad brugt til at afdrage frem for at øge privatforbruget.
Det er svært som privatøkonom ikke at bakke op om en god polstring af økonomien.
Og oven på en periode, hvor vi alle blev mindet om, hvor vigtig en god opsparing var at have, er der ikke noget at sige til, at mange igen prioriterer at holde igen med forbruget trods kraftigt stigende rådighedsbeløb.
Men i takt med at skyerne letter fra danskernes privatøkonomi, bør der også være mulighed for at skrue lidt mere op for forbruget for mange. Det sidder der i hvert fald nogle virksomheder og krydser fingre for.
Og selvom jeg tror, vi fortsat vil se danskerne holde igen med forbruget, så er der også en mulighed for, at forbruget kommer sig endnu stærkere, i takt med at det går fremad, og at stadig flere faktisk oplever, at deres økonomi har det bedre end ikke bare sidste år, men også før inflationen gjorde sit indhug i købekraften.
