Trods store protester holder regeringen stædigt fast i at afskaffe store bededag for at øge arbejdsudbuddet. Forslaget er uigennemtænkt og en sten i skoen i de igangværende overenskomstforhandlinger. Samtidig har flere økonomer rejst tvivl om, hvorvidt afskaffelsen af store bededag varigt vil øge arbejdsudbuddet. Men der er faktisk en anden og oplagt vej til at øge arbejdsudbuddet.
Det fremgår af en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Dansk Metal. Analysen viser, at hvis blot 2.600 unge hvert år i stedet for en gymnasial uddannelse gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, øges arbejdsudbuddet frem mod 2030 med ca. 9.000 personer.
Det skyldes dels, at de unge på erhvervsuddannelserne i højere grad er i arbejde under uddannelsen, og dels at de unge hurtigt kommer i arbejde efter endt uddannelse. Ledigheden blandt nyuddannede unge med en erhvervsfaglig uddannelse er således meget lav sammenlignet med andre uddannelsesgrupper. Endelig betyder den kortere studietid, at de unge hurtigere får en tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med andre uddannelser.
Beregningen viser, at der ikke skal meget til for at øge arbejdsudbuddet med de 8.500 personer, som regeringen sigter efter. Men hvad skal vi gøre for at sikre, at vi hvert år får 2.600 flere unge til at tage en erhvervsfaglig uddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse? En mulighed er at begrænse adgangen til de gymnasiale uddannelser.
Forslaget er ikke lige populært alle steder. Men de 2.600 unge, som i stedet for en gymnasial uddannelse skal gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, er altså ikke en paladsrevolution. Det er blot et lille – men vigtigt – skridt på vejen mod den politiske målsætning om, at 30 pct. af en ungdomsårgang som 25-årige skal have gennemført en erhvervsfaglig uddannelse.
Den politiske målsætning indebærer fortsat, at hele 60 pct. gennemfører en gymnasial uddannelse. De gymnasiale uddannelser bliver på ingen måde forbeholdt de få.
Kritikere af forslaget om at begrænse adgangen til de gymnasiale uddannelser får det også ofte til at lyde som en straf. Men de samme kritikere er formentlig ikke klar over, at en faglært uddannelse for den enkelte er vejen til sikker beskæftigelse og en god løn. Desværre er det også de færreste, der ved, at man kan tage en videregående uddannelse, hvis man har en erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse giver gode karrieremuligheder, og mange bliver også selvstændige.
Endelig er faglært arbejdskraft med til at sikre den grønne omstilling. Det er montører, industriteknikere og smede, der rejser nye havvindmøller. Det er vvs’ere, der kan skifte oliefyret. Og det er tømrere, murere og elektrikere, der kan energirenovere vores bygninger.
I stedet for stædigt at holde fast i en dårlig beslutning om at afskaffe store bededag, bør regeringen føre uddannelsesmålsætningerne ud i livet. Det gavner både arbejdsudbuddet, de offentlige finanser og den grønne omstilling.
