Danmarks Statistiks mærkbare nedjustering af fertiliteten over de kommende mange år har sendt økonomernes regnemaskiner på overarbejde i løbet af ugen.
Når der lige pludseligt er udsigt til, at der fødes færre børn, så er har det betydning for de offentlige udgifter, arbejdsstyrken og vækstmulighederne i dansk økonomi – blot for at nævne få.
Konkret har Danmarks Statistik nedjusteret antallet af nul- til seksårige med hele 55.000 personer i 2035. Det svarer til et fald på hele 10 pct. Det er nærmest uhørt, at Danmarks Statistik gennemfører en så markante nedjusteringer i deres befolkningsprognose.
Faldet i det fremtidig børnetal skyldes, at Danmarks Statistik har nedjusteret deres forventninger til fertiliteten frem mod 2030 fra tidligere 1,9 til nu 1,7.
Nedjusteringen af fertiliteten skal ses i sammenhæng med, at Danmarks Statistik længe har haft en alt for optimistisk prognose for fertiliteten.
Nedjustering af det forventede børnetal vil give besparelser i den offentlige sektor til f.eks. børnepasning, uddannelse og sundhed. Vores beregninger viser, at der derfor nu er udsigt til en ny opjustering af råderummet i omegnen af 2,5-3 mia. kr. frem mod 2030.
Ser vi på udviklingen i arbejdsstyrken, så vil det lavere børnetal også ramme arbejdsstyrken med et ekko på den anden side af 2043. Antallet af personer i alderen 20-69 år er således nedjusteret med 35.000 personer i 2055 og hele 81.000 personer i 2060.
Det betyder, at antallet af personer i den arbejdsdygtige alder nu ventes at falde med godt 86.000 personer frem mod 2055.
En lavere arbejdsstyrke vil isoleret set medføre et lavere bnp samt en forværring af de offentlige finanser bl.a. som følge af færre skatteindtægter.
“Faldet i fertiliteten hæmmer isoleret set vækstpotentialet i dansk økonomi
Et forsigtigt skøn er, at fuldtidsbeskæftigelsen i 2055 vil blive reduceret med 17.500 personer i 2050, svarende til 0,7 pct. i forhold til grundforløbet med en fertilitet på 1,9. I 2060 vil faldet i fuldtidsbeskæftigelsen stige til 43.000 personer (-2 pct.). Det indebærer, at bnp bliver reduceret med 18 mia. kr. i 2055 i forhold til det nuværende grundforløb (-1,1 pct.). Et fald, der vil stige til 60 mia. kr. i 2060.
Der er naturligvis tale om en standardiseret alt andet lige beregning, der f.eks. ikke tager højde for, at danske virksomheder i langt højere grad har produktion i udlandet og benyttet udenlandsk arbejdskraft.
Men beregningen viser, at faldet i fertiliteten isoleret set hæmmer vækstpotentialet i dansk økonomi og dermed de danske virksomheders muligheder for at vokse sig store i Danmark.
