Danmark har et gigantisk betalingsbalanceoverskud. Burde vi så ikke tillade en stærkere krone, som det blev diskuteret hen over sommeren? Eller burde vi gå efter samme effekt ved at have større lønstigninger og inflation end i euroområdet i en periode, som det blev diskuteret her i Børsen i sidste uge?
Begge dele kunne være måder at ændre det store overskud til et højere forbrug og levestandard, som i hvert fald i teorien kunne give god mening.
Som debatten har vist, er der mange nuancer i den diskussion. Fastkurspolitikken står af mange årsager fast og bliver ikke ændret, og lønvæksten i Danmark er på vej op under alle omstændigheder, for eksempel. Men der er også et andet problem: Lige nu ser det faktisk ikke ud til, at der er noget særligt pres for, at den danske krone skal være stærkere.
Torsdag blev kursen over for euro noteret til 7,4625 af Nationalbanken. Det betyder, at kronen er en mikroskopisk smule svagere end centralkursen på 7,46038 – men altså svagere. Det er også den svageste krone siden april 2020. Det vil være forkert at tolke det som, at der så ikke er noget pres for en stærk krone, for presset viser sig primært i renteforskellen mellem Danmark og euroområdet.
Her er facit, at Danmark har sat renten op med 0,3 procentpoint mindre end Den Europæiske Centralbank over det seneste år, og at vi derfor nu har en toneangivende centralbankrente, der er 0,4 procentpoint lavere.
Det er bestemt et styrketegn for kronen, at renten er lavere end for euro, men det er trods alt en ret beskeden forskel, der ikke tyder på et voldsomt markedspres for en stærkere krone. Og ser vi på for eksempel 10 års renter, er de faktisk højere i Danmark end i Tyskland.
Hvorfor er der ikke mere pres for en stærk krone? Markedsstemningen lige nu favoriserer ikke små skandinaviske valutaer, som man nemt kan se i vores nabolande. Men der er nok også den mere fundamentale årsag, at penge ikke kun strømmer ind i Danmark, der strømmer også en del ud. Vores stadig større pensionsopsparinger betyder, at vi skal investere stadig mere i de globale aktiemarkeder, for eksempel.
Det er som bekendt ikke mindst Novo Nordisk, der har trukket betalingsbalanceoverskuddet op på det seneste, og det har helt givet været med til at trække danske renter ned i forhold til eurorenter. Men når effekten trods alt ikke er større, hænger det blandt andet sammen med, at en stor del af Novo Nordisks aktier er ejet af udlændinge.
Alt i alt kan man måske sige, at vores nuværende valutakurs og konkurrenceevne ifølge markedet ikke er helt skæv givet den måde, vi har indrettet os på med pensionsopsparing og låneregler i Danmark, også selv om vi har det store betalingsbalanceoverskud. Det er ikke det samme som, at alt er fint, og at der ikke er noget at diskutere, men det er bare heller ikke helt så enkelt, som det måske ser ud på overfladen.
