Så fik vi endelig en ny regering. Det er et omfattende regeringsgrundlag, og ligesom ved enhver dansk julefrokost er der sat mange retter på bordet. Nogle er livretter, andre er man helst fri for.
Lækkerierne er uden tvivl, at Venstre og Moderaterne har accepteret en forhøjelse af dagpengesatsen i de tre første måneder, man er arbejdsløs. Og fradraget for fagforeningskontingentet forhøjes. Det er historisk, at borgerlige partier accepterer sådanne tiltag. Ofte er de gået den stik modsatte vej.
De har ad flere omgange forringet sikkerhedsnettet under lønmodtagerne og sat fradraget for fagforeningskontingentet ned. Det har svækket både vores flexicuritymodel og den danske model. Men heldigvis er kursen nu en anden.
Et stærkt økonomisk sikkerhedsnet under de arbejdsløse er en forudsætning for vores flexicuritymodel, som indebærer, at lønmodtagerne kan blive fyret med kort varsel. Og et højere fradrag for fagforeningskontingent øger tilskyndelsen til at melde sig ind i en fagforening og styrker organiseringen, som er en grundforudsætning for, at der kan indgås gode aftaler om løn og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.
En anden lækkerbisken er styrkelsen af de erhvervsfaglige uddannelser. Regeringen vil give erhvervsuddannelserne et markant løft. Det har længe stået øverst på vores ønskeseddel i Dansk Metal, at der bliver investeret massivt i vores unge mennesker på erhvervsuddannelserne. Mangel på faglært arbejdskraft er den grønne omstillings fjende nummer ét.
Uden faglært arbejdskraft kan vi ikke gennemføre de ambitiøse grønne planer, som regeringen heldigvis ikke har slækket på. Derfor er det helt nødvendigt, at de erhvervsfaglige uddannelser får et reelt økonomisk løft, så de studerende i undervisningen arbejder ved tidssvarende maskiner, og deres værktøj ikke er nedslidt.
Men desværre er der også nogle ting i regeringsgrundlaget, som vi meget gerne var fri for. Regeringen vil sløjfe en helligdag for at øge arbejdsudbuddet. Det er en klar forringelse for lønmodtagerne. Desværre vil politikerne også blande sig i løndannelsen på det offentlige arbejdsmarked. Regeringen har afsat 3 mia. kr. til at hæve lønnen i den offentlige sektor.
Det er farlig vej, politikerne slår ind på. Når politikerne lover udvalgte offentligt ansatte mere i løn, end lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv kan forhandle sig frem til, bliver det fremover sværere at lande overenskomstaftaler på både det private og offentlige arbejdsmarked. Det er med til at undergrave den danske aftalemodel, og det skaber en farlig præcedens, som kan betyde, at politikerne fremover synes, de er berettigede til at blande sig i overenskomstaftalerne.
På en række vigtige områder er det nye regeringsgrundlag en styrkelse af den danske model, men afskaffelsen af en helligdag og politikernes lyst til at blande sig i løndannelsen skæmmer desværre.
