Der har været meget snak om, hvorvidt inflationskrisen og de højere renter ville udløse en recession, eller om centralbankerne kunne få styr på inflationen og samtidigt holde økonomien oven vande. Den diskussion har jeg selv bidraget til. Spørgsmålet er dog efterhånden nok snarere, hvorvidt vi ikke allerede er i fuld gang med at leve i den bløde landing?
“Det er svært at være
negativ, så længe makrotallene bliver ved med at
vise, at den bløde landing fortsætter ufortrødent
Optimismen er ved at sprede sig med højere forbrugertillid, reallønsvæksten er positiv, inflationsforventningerne er tilbage på acceptable niveauer, markedsrenterne er lavere nu end toppen i oktober, jobefterspørgslen er fortsat relativ høj i en historisk sammenhæng, og der er efterhånden solide tegn på en vending i industricyklussen.
Senest viser nye tal, at kreditvilkår ikke strammes i samme omfang som tidligere, hvilket gør det lettere for virksomheder og forbrugere at låne penge. Læg dertil de store teknologiske fremskridt inden for bl.a. kunstig intelligens, der øger produktiviteten. Det går ganske godt fra et konjunkturperspektiv, og det mest sandsynlige er, at økonomien kan fortsætte med at vokse.
Markedet tog glæderne på forskud med den meget positive afslutning på 2023, hvor kurserne på risikofyldte aktiver som aktier og kreditobligationer steg kraftigt. Narrativet om et normaliseret inflationspres, ingen recession og pengepolitiske rentenedsættelser er nok mere eller mindre kørt. Derfor forventer jeg ikke, at investeringsåret i år bliver lige så stærkt som sidste år, men mindre kan bestemt også gøre det.
Det er svært at være negativ, så længe makrotallene bliver ved med at vise, at den bløde landing fortsætter ufortrødent.
Man skal derfor heller ikke være bekymret for at have risiko i sin portefølje, vel vidende at der også sker mindre korrektioner selv i løbet af gode investeringsår. Statsobligationsrenterne er steget igen, fordi investorerne ikke længere forventer lige så mange rentenedsættelser fra centralbankerne pga. de positive økonomiske nøgletal.
Så længe rentestigningerne skyldes højere vækst, og ikke højere inflation, behøver aktiemarkedet ikke nødvendigvis sætte sig. Et investeringsmiljø som det nuværende gør det også oplagt at optimere det løbende renteafkast i porteføljen. Det absolutte renteniveau i kreditobligationer er højt, selvom kreditspænd er kørt ind.
Den gradvise stigning i optimismen betyder, at recessionsrisikoen er aftaget, men ikke at den er forsvundet. Det nuværende renteniveau er mere håndterbart, men det er trods alt fortsat dyrere for både virksomheder og forbrugere at refinansiere gælden. Det kan ramme økonomien og dermed markederne med en forsinkelse.
Den største kendte risikofaktor er den stigende inflationsrisiko, fordi visse ledende inflationsindikatorer er begyndt at pege den forkerte vej. Hvis inflationen stiger igen, vil højere renter ramme aktier. Det er dog lige så vigtigt at fokusere på de ting, der kan gå bedre end ventet, som på de ting der kan gå galt. Og lige nu går det som sagt ganske godt.
