Historien om dansk økonomi har i mange år været, at vi ikke som Sverige og Tyskland har store industrivirksomheder, og at industrien fylder mindre og mindre.
Det har altid været en sandhed med modifikationer, for vi har ganske store industrivirksomheder også. Nu har vi så en, der overhaler alle andre i vækst og værdi, nemlig Novo Nordisk, og det har vendt op og ned på billedet.
Sidste år stod industrien for 18 pct. af den samlede danske værditilvækst, hvilket var den højeste andel i 37 år og 2 procentpoint mere end i Sverige. Det er stadig mindre end i Tyskland, men hvis udviklingen fortsætter, kan det også hurtigt vende.
Mere industri er noget, der bliver efterlyst af politikere i mange vestlige lande i disse år, og som Danmark altså har præsteret. Men vores udvikling siger også noget om, hvorfor det alligevel ikke er løsningen på alle de problemer, nogle måske forestiller sig.
Et argument for mere industri er at blive mindre sårbar over for leveringsproblemer og politisk afpresning ved at have mere produktion i hjemlandet.
“Vores udvikling siger også noget om, hvorfor det alligevel ikke er løsningen på alle de problemer, nogle måske forestiller sig
Det kan man nok ikke rigtig sige, at den yderst specialiserede produktion i dansk medicinalindustri sørger for, også fordi en stor del af den fysiske produktion faktisk foregår i andre lande.
En anden grund til at ønske mere industri er job. I hvert fald i USA har der været meget tale om, at mangel på gode gammeldags fabriksjob er et problem, som mere hjemlig produktion kan hjælpe på.
Der er da også blevet godt 30.000 flere ansatte i dansk industri over de sidste ti år, men fremstilling står ret konstant for knap 10 pct. af beskæftigelsen, også i 2023. Tilbage i 1986, hvor industriens værdiskabelse fyldte lige så meget som nu, stod den for 18,2 pct. af beskæftigelsen.
Der er altså stor forskel på nutiden, og dengang skibsværfter og fabrikker med røg i skorstenen stod som indbegrebet af dansk industri. Novo Nordisk og de andre medicinfabrikker har skabt tusindvis af gode job til både ufaglærte og faglærte arbejdere i Danmark, men moderne industri har en meget høj produktivitet og dermed få ansatte i forhold til værdien af produktionen.
Det er særligt udtalt i medicinalindustrien, men gælder sådan set også i mange andre former for fremstilling. Og mange virksomheder placerer en stor del af de mere manuelle job i andre lande.
Globalisering og produktivitetsvækst i industrien er en stor del af årsagen til den velstandsfremgang, der betyder, at vi danskere kan forbruge 44 pct. mere nu end i 1986 og modsat dengang præstere en stor opsparing også.
Medicinalindustriens vækst trækker endnu mere i den retning, men ikke på nogen fundamentalt anderledes måde, end vækst i servicesektoren ville gøre, og grænsen mellem industri og service er også ret flydende.
Samfundets sikkerhed og sociale balance bliver ikke i sig selv sikret med en større industriproduktion, men derfor er det nu godt nok at have alligevel.
