Boligpriser får med rette stor opmærksomhed. Det kommer mange danskere nær og er en stor del af boligejernes formue. Formuens modsætning er gælden, og det kommer kommentaren her til at kredse om.
De danske boligejere har realkreditgæld for 1723 mia. kr. Nøgternt et svimlende beløb. Men gælden er imidlertid faldet gennem de senere år. På et år er gælden mindsket med næsten 30 mia. kr. og på to år skrumpet 55 mia. kr. En årsag er markante kursfald på bagvedliggende obligationer, som har fået en del boligejere til at barbere af gælden. Danskernes gældskvote – det vi skylder i forhold indkomsterne – er tilsvarende blevet lavere. Faktisk er den relative gæld faldet siden 2010 med et mindre fokus på at optage gæld. De seneste år har den så taget yderligere flere skridt ned. På den måde står vi reelt med et mindre gældsat boligmarked. Det er positivt.
Men samtidig vigtigt for mig at pointere, at gæld ikke er negativt, og målet er ikke, at vi skal gå i 0. Optagelse af gæld er med til at indfri drømme, investeringer og udnytte et potentiale – både hos husholdning og virksomhed. Og vi forventer da også, at gælden vokser herfra. Selvom gælden er faldet, så betaler vi som boligejere mere i rente. Nye tal fra Nationalbanken viser, at de danske boligejere betalte 5,5 mia. kr. i rente og bidrag på realkreditlån i januar. På to år er betalingerne næsten fordoblet. Både rentestigninger på variabelt forrentede lån og konvertering af fastforrentede lån til en højere rente ligger bag.
Trods en markant stigning i rentebetalingerne, så ligger restancer dog fortsat lave. Og den indbyggede fordel i det danske realkreditsystem med at konvertere og skrabe ret store lag af gælden er for alvor blevet anvendt. Boligmarkedet emmer af en vis robusthed og har gjort det i en lang periode. Og står umiddelbart ikke for fald. Det betyder også, at de danske realkreditobligationer er nemme at sælge. Også til udenlandske investorer.
Det gavner boligejerne og gavner alt andet lige ved en lavere rente. Det er pointer, som i min optik har bred appel. I sociale sammenhænge oplever jeg ofte, at snakken falder på noget med bolig. Boligpriser og boliggæld har med god grund stor interesse hos mange. Det fylder i vores husholdningsbudgetter og formuesammensætning. Min personlige omgangskreds er i øvrigt alt andet end personer, som beskæftiger sig med emnet i det daglige virke. Den spænder bredt. Og ørene er spidse, når snakken falder på bolig. Tog jeg initiativ til at tale om bnp, BVT og erhvervstillid i eurozonen, ville jeg omvendt hurtigt tale med mig selv og blive en stemme i baggrunden.
Om en uges tid fylder jeg 40 år, og jeg glæder mig til at samle en stor del af mine bekendtskaber til udskudt fest til sommer. Der bliver næppe samtale om bnp, BVT og PMI til den fest. Men snakken sniger sig sikkert nok forbi boligmarkedet på et eller andet tidspunkt. Der er interesse for det, og måske kan det her give dig nogle pointer at lire af over middagsbordet. Det er i min optik i hvert fald yderst relevant.
