Vi nærmer os afslutningen på første halvår – et halvår der også af undertegnede var forventet at byde på massiv økonomisk modvind. Sådan er det ikke gået. Selvom der det ikke er længe siden, vi havde noget, der lignede tilløb til en global finanskrise – så står verdensøkonomien og det finansielle system fortsat.
“Skal vi så ikke droppe al den krisesnak? Måske! Altså “måske” kommer krisen aldrig – men der er bestemt ingen garantier
Kigger vi på dansk økonomi, bød første kvartal i år på en vækst på 0,2 pct. En så lav vækst ville under andre omstændigheder ikke være godt nyt, men i lyset af det massive dyk i købekraften sidste år er det faktisk imponerende, at der trods alt var lidt fremdrift i dansk økonomi i starten af året. Ifølge nationalbankens såkaldte nowcast-modeller er der også grund til at forvente en smule fremgang her i andet kvartal.
Fremgangen er også blevet bekræftet af udviklingen i beskæftigelsen, som er fortsat op – og boligmarkedet har trods rentemodvind klaret sig rimeligt. Så ingen krise i dansk økonomi – endnu i hvert fald.
Skal vi så ikke droppe al den krisesnak? Måske! Altså “måske” kommer krisen aldrig – men der er bestemt ingen garantier. De fleste prognosemagere forventer, at dansk økonomi lander rimelig blødt i kølvandet på genopretningen efter corona. Der forventes således lav vækst og faldende beskæftigelse, men ikke noget der kan karakteriseres som en egentlig krise.
Men det er vigtigt at huske på, at økonomer ikke sidder med magiske krystalkugler, når de kommende kvartalers økonomiske udvikling skal forudsiges.
Det er faktisk på ingen måde oplagt, at sandsynligheden for, dansk økonomi lander blødt, reelt er større, end sandsynligheden for mange andre tænkelige scenarier for den økonomiske udvikling. En forholdsvis blød landing er et godt bud. Men man kan ikke afvise, at økonomien slet ikke lander inden for de næste par år – eller for den sags skyld, at landingen bliver hård. Der er også skarpe økonomer, som er overbeviste om, at vi lander i et af de to alternative scenarier.
Hvad gør økonomer egentlig, når de skal sige noget om de umiddelbare økonomiske udsigter? Først og fremmest læser de, hvad der skrives om den internationale økonomi. Dansk økonomi er afhængig af verdensøkonomien, så hvis IMF (Den Internationale Valutafond, red.) eller OECD taler om krise i verdensøkonomien, så smitter det også af på de danske økonomiske prognoser.
Men de internationale prognosemagere dikterer trods alt ikke alt. De danske økonomer kigger også selv på de finansielle markeder. Er der noget, der tyder på store finansielle chok – eller er der på anden vis interessant information at trække ud af aktiemarkedet eller obligationsrenterne?
Derudover kigger de danske økonomer selvsagt på de danske og internationale økonomiske nøgletal. Særligt de danske nøgletal studeres indgående.
Ud fra al den information forsøger økonomerne at stykke et billede af økonomien sammen, så de forhåbentligt kan sige noget om fremtiden.
Der bliver også brugt forskellige makroøkonometriske modeller til at forsøge at sige noget om de økonomiske konjunkturer – men modellerne er, når sandheden skal frem, ikke nødvendigvis til stor hjælp.
Ministeriernes foretrukne model Adam er baseret på data på årsniveauer – men når vi taler konjunkturudsigterne, så er det jo snarere et spørgsmål om, hvad der kommer til at ske de kommende måneder eller kvartaler. Dertil kommer, at overgangen mellem det korte og det lange sigt i modellen ikke just er modellens styrke, så Adam er nyttig til konsekvensberegninger, men modellen er ikke specielt stærk til at sige noget om udsigterne for det kommende år.
Her er nationalbankens model Mona bedre, da modellen er baseret på kvartalsdata. Men heller ikke her er der tale om en model, som har stor styrke for så vidt angår evnen til at forudsige den nære fremtid.
Modellerne er gode til at lave konsekvensberegninger. Modellerne kan også komme med et bud på økonomiske ubalancer, men dels er der i danske makromodeller ingen meningsfuld modellering af de finansielle markeder, så finansielle ubalancer siger modellerne ikke meget om, og dels kan modellerne kun i ringe omfang hjælpe økonomerne til at gætte på, hvornår balancerne genoprettes. Modellernes største styrke i relation til økonomiske prognoser er derfor måske, at de er nyttige til at sikre, at økonomerne tænker konsistent.
Jeg har stor faglig respekt for de økonomiske modeller og økonomerne i bankerne, ministerierne og hos de økonomiske vismænd. Men deres nuværende profeti om en blød landing bør ikke overfortolkes. Det er et godt bud – men altså et bud.
Så sent som i dag har Danske Bank faktisk udsendt en sådan prognose – og hvem ved, måske får de ret. Men der er god grund til at hæfte sig ved økonomernes helgardering af en overskrift.
Danske Banks økonomer skriver således: “Afmatning kan stadig slå over i krise” i overskriften – og det er jo i hvert fald rigtigt. Det kan også være, at afmatningen afløses af fornyet fremgang. Udfaldsrummet er stort. Så det er nok en god idé at være omstillingsparat
