Her er boligfesten
slet ikke begyndt

Børsen har besøgt en række mindre midtjyske byer og landsbysamfund i området for at tale med lokalbefolkningen om udviklingen på boligmarkedet.
For hvad sker der med de små byer, når markedet trækker i hver sin retning? Og hvad betyder det for dem, der bor her – både dem, der gerne vil flytte, og dem, der gerne vil blive?

Bekymrende prisudvikling

Vi kører over åen, og i krydset kan vi se husets røde facade. “BRUGSEN” står der med store, blå bogstaver.
Klode Mølle er knapt en by, men hvis man forestiller sig, at der har været en bymidte for de omtrent 17 huse, må det være lige her i krydset ved den nedlagte købmandsforretning.
Vi bliver budt indenfor af Erik Birk, der satte huset til salg for lidt over tre år siden.
Han købte den gamle købmandsgård sammen med sin ekskone i 2001, og dengang gav de omkring 1 mio. kr. for huset, så “det er ikke steget på nogen måde”, når man medregner de forbedringer, der er lavet, forklarer Erik.  

Prisen på huset er sat ned ad flere omgange og står nu til 1,2 mio. kr.
Han er ikke i tvivl om, at han nok skal få solgt sit hus. Men han tror altså ikke, at det vil bringe et overskud med sig.
“Det er så, hvad det er, jeg skal bare videre i mit liv. Det er faktisk lidt træls at være stavnsbundet til det,” siger Erik Birk og tilføjer:
“Men jeg er selvfølgelig lidt bekymret for prisudviklingen. En ting er, at jeg får solgt til en eller anden pris, men hvad så med det næste hus? Det er jo hele området, der kan blive trykket ned prismæssigt.”
I Christianshede, som er en by af omtrent samme størrelse, genkender de problematikken.
Vi er ankommet midt i byens oktoberfest, og i den nedlagte stationsbygning, hvor Tine og Carsten Schmidt Heide bor, er der farverige lyskæder og dækket op med rød- og hvidternet dug på langbordet.

Her fortæller gæsterne enstemmigt, at byen ikke har udviklet sig, og at det afspejler sig i boligpriserne, der står helt stille i den tidligere stationsby.
Lige nu er der én bolig til salg i Christianshede. Det er en villa på 123 kvm, der er blevet sat ned til 795.000 kr. I 2022 blev huset vurderet til lidt over 1 mio. kr.
Ifølge tal fra Boligsiden er den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Bording, som Christianshede hører under, 7746 kr. i 2025. Den er ikke steget eller faldet de seneste ti år.
For både Klode Mølle og Christianshede gælder det, at der ikke er meget by- eller foreningsliv, og det er måske en del af forklaringen på prisforskellene i området.
Der er i hvert fald byer tæt på, hvor udviklingen er anderledes positiv.  

Børnetøjsbutikken ved torvet i Tørring er lukket ned.

Nye visioner, flere tilflyttere

Ikke langt fra Klode Mølle ligger stationsbyen Engesvang – en noget større by med 2190 indbyggere.
Og i Engesvang er udviklingen en anden. Børsen taler med flere borgere, og her er der ingen, der er bekymrede for, at det skulle være svært at komme af med sit hus igen.

Morten Jensen, der er gartner, og Ida Rubin Klose, der er pædagog i den lokale daginstitution, flyttede til Engesvang i 2020. De vægtede højt, at byen er i udvikling, og at der var institution og skole helt til 9. klasse.

H.C. Jørgensen (S) sidder i byrådet i Ikast-Brande Kommune og fortæller, at Engesvang er den by i kommunen, der har oplevet den største befolkningstilvækst, nemlig en vækst på 10 pct. de seneste 12 år.

“Det er vigtigt, at byen ikke står i stampe, men at vi har noget attraktivt at tilbyde. Vi skal ikke være sådan en by, hvor der ingenting sker,” siger hun.
Joan Højlunds øjne lyser op, når hun fortæller om både afsluttede og nye projekter, hun er engageret i. Hun viser os tegningerne for “Vision 2020”, som er planerne om et nyt bycentrum, der er undervejs.
Men selvom der er udvikling i byen, er der ikke det samme byliv, som der var engang.
“Jeg synes jo, det var dejligt dengang, man kunne gå ned ad Gammel Kongevej, og så var der både en blomsterhandler, en slagter, en købmand og hvad der nu ellers var. En radioforretning,” siger Joan Højlund og vurderer, at butikkerne lukkede kort inden årtusindskiftet.
Hun tilføjer:
“Nu er det jo sådan, at folk har en eller to biler, og så er det jo lettere at køre et andet sted hen. Jeg kunne godt tænke mig, at der var nogle butikker, men det nytter jo ikke noget, hvis det ikke kan rende rundt.”

I april 2014 drejede den lokale købmand nemlig nøglen om. Og en landsby uden købmand er ikke attraktiv, hverken for borgerne i byen eller for eventuelle tilflyttere.
“Vi kan da ikke leve uden en købmandsbutik, så vi gik sammen om at redde den,” fortæller Erna Storgaard, der har boet i byen i mange år, og som har engageret sig i stribevis af foreninger, blandt andet købmandsbestyrelsen.

Hun erindrer, at der var stor opbakning i lokalsamfundet, hvor omkring 150 borgere mødte op til et stormøde i hallen, og at det lykkedes dem at skrabe 2,7 mio. kr. sammen på kun tre uger.
“Det har været med til at samle byen om noget. Det er svært at drive en købmandsbutik i et lille bysamfund. Den kører, og vi har overskud, men der har været ups and downs,” siger Erna Storgaard.

Midten af Jylland

Den største by, vi besøger, er Tørring, hvor der bor 2930 indbyggere.
Her koster en villa i gennemsnit 1,5 mio. kr. i år.
Det er ikke en by, der gør meget væsen af sig. Faktisk havde Claus Sørensen, som vi er hjemme hos, ikke noget forudgående kendskab til byen, da han og hans kone ret tilfældigt valgte at flytte til byen for 15 år siden.
Det er dog en by i udvikling, forklarer han.

Det samme er grunden til, at Eddie Chris Jakobsen og Annette Ulrich for næsten 20 år siden købte hus sammen i Pårup – en lille landsby tæt på Engesvang med 239 indbyggere.
De pendler begge til Aarhus, tre kvarter hver vej.
“Det betyder utrolig meget for os, at vi bor centralt, fordi vi har venner og familie rundt omkring i Jylland,” fortæller Annette Ulrich.
De solgte deres gamle hus for tre år siden for at bygge et andet sted i byen. De gav selv 900.000 kr. for huset i sin tid, og de solgte det for 1,3 mio. kr. og fik dermed en fortjeneste med, selvom de også havde brugt penge på huset.

Inden de flyttede til Pårup, boede de i Aarhus, og selvom boligpriserne er steget meget siden, har de på ingen måde fortrudt, hvor de endte med at slå sig ned.