Det var en usædvanlig hård handelsdag for de største amerikanske techaktier mandag, og bølgerne kan ramme videre ind på det europæiske marked i dag.
“Alle Mag7-aktier undtagen Tesla faldt, og særligt Google fik kurstæsk. Den tabte 5 pct., da topfolk fra AI-afdelingen forlod selskabet, og det skabte tvivl om selskabets evne til at fastholde AI-talent. Amazon faldt også knap 5 pct. Generelt har Mag7-selskaberne haft det vanskeligt de sidste par måneder,” skriver chefanalytiker Kim Fæster og analytikerassistent Nanna Volsmann Sønderkær i en markedsopdatering fra Jyske Bank.