Danske Bank fremlagde torsdag regnskab for sit fjerde kvartal og dermed hele 2020. Siden er der tikket flere nye kursmål ind for selskabet.
Storbanken var i 2020 ramt af coronanedskrivninger, da nedskrivningerne løb op i 7 mia. kr. på baggrund af forventede kredittab som følge af coronakrisen.
For fjerde kvartal isoleret tjente Danske Bank 1450 mio. kr. efter skat, hvilket var lavere end analytikerne forventede.
Banken løftede samtidig sløret for forventningerne til 2021, hvor der ventes et overskud efter skat på 9-11 mia. kr.
Sidst, men ikke mindst, foreslår banken et udbytte for 2020 på 2 kr. per aktie.
KORT OM ANALYTIKERÆNDRINGERNE
Fredag formiddag stiger Danske Bank-aktien med 2,6 pct. til 111,05 kr.
Skema over analytikernes ændringer efter regnskabet for fjerde kvartal af 2020:
| Finanshus | Kursmål nu | Kursmål før | Anbefaling nu | Anbefaling før |
| Credit Suisse | 95 | 90 | underperform | underperform |
| Nordea | 130 | - | køb | hold |
| SEB Equities | 139 | 129 | køb | køb |
| Nykredit Bank | - | 120 | køb | køb |
| Arctic Securities ASA | 130 | 120 | køb | køb |
Kilder: Bloomberg.
/ritzau/FINANS