Eli Lilly har indgået en indkøbsaftale med EU om levering af 220.000 doser af den amerikanske medicinalvirksomheds antistofbehandling til patienter med covid-19.
Coronabehandlingen er en kombination af to antistoffer – bamlanivimab og etesevimab – og den har vist sig effektiv til at nedsætte risikoen for indlæggelse og død for covid-19-ramte.
– Aftalen hjælper med at give adgang til behandlinger ved at give deltagerlande i EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) mulighed for at købe produkterne direkte fra Lilly efter national godkendelse til brug i nødstilfælde eller markedsføringstilladelse på EU-plan, skriver Eli Lilly i en meddelelse tirsdag aften.
Aktien i Eli Lilly ligger 0,7 pct. lavere på børsen i New York tirsdag ved 20-tiden dansk tid.
Marketwire
