Det amerikanske aktiemarked ligger ved middagstid fredag i plus. Trods rekordhøjt corona smittetal i USA er der mere fokus på regnskaber.
Cisco. Applieds Materials og Disney belønnes for deres regnskaber, der blev leveret fredag efter børstid.
Ved middagstid vinder Dow Jones-indekset 0,9 pct., det samme som S&P 500-indekset mens det teknologitunge Nasdaq-indeks stiger 0,5 pct.
I ugen løb har investorerne svinget mellem optimisme og pessimisme. Først på ugen fra den positive vaccinenyhed fra Pfizer og Biontech. Som ugen skred frem blev investorerne dog mere og mere bekymrede for udviklingen i antal smittede, men fredag er der atter stigninger.
Stemningen er måske også hjulpet på vej af nyt fra de politiske forhandlinger i USA om en stimuluspakke til den amerikanske økonomi.
Ifølge Bloomberg News er Trump-administrationen trådt tilbage fra forhandlingerne og har ladet det være op til Kongressen at genoptage forhandlingerne med formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.
NY PROGNOSE FRA APPLIED MATERIALS
Amerikanske Applied Materials, der er verdens største producent af udstyr til produktion af computerchips, leverede torsdag efter lukketid en opløftende prognose for det igangværende kvartal på baggrund af stigende ordrer efter udstyr, der bruges til at producere computerchips.
Salget er i det forskudte fjerde kvartal steget med 25 pct. til 4,69 mia. dollar, hvor analytikerne havde sat næsen op efter 4,60 mia. dollar. Den ordinære indtjening pr. aktie er steget til 1,25 dollar fra 0,80 dollar, hvor analytikerne ventede 1,17 dollar.
For det igangværende første kvartal venter Applied Materials et salg på 4,75-5,15 mia. dollar sammenlignet med analytikerkonsensus på 4,52 mia. dollar. Den ordinære indtjening pr. aktie ventes at lande på 1,20-1,32 dollar mod ventet 1,11 dollar.
Investorerne følger efterspørgslen efter Applied Materials som en fremtidig indikator for produkter indenfor alt fra forbrugerelektronik til datacenterservere. Chipproducenterne bestiller ifølge Bloomberg News maskiner et år forud for deres ventede behov.
Aktien stiger 3,1 pct. til 71,98 dollar.
OG CISCO
Cisco, der gør sig indenfor netværks- og kommunikationsteknologi, har fremlagt en prognose for selskabets andet kvartal, som overgår analytikernes forventninger.
Selskabet ser nu en omsætningsvækst i andet kvartal på minus 2 til 0 pct., hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet minus 2,9 pct.
Cisco-aktien stiger med x, x pct. til xxx dollar.
Hos bettingselskabet Draftkings har man opjusteret forventningerne til omsætningen i 2020 og venter nu en omsætning på mellem 540 til 560 mio. dollar. Den tidligere forventning lød på mellem 500 og 540 mio. dollar i omsætning.
De nye forventninger forudsætter, at alle skemalagte sportskampe bliver afviklet gennem resten af året, hvilket ifølge Bloomberg News langt fra er sikkert.
Betting-aktien stiger 6,7 pct. til 41,25 dollar.
DISNEY
Underholdningsgiganten Disney ligger fredag middag i 138,68 dollar – 2,3 pct. højere end torsdag. Det sker i kølvandet på selskabets regnskab for fjerde kvartal, der blev fremlagt efter lukketid torsdag og som overgik analytikernes forventninger.
Særligt selskabets streamingtjeneste Disney+ har været med til at kompensere for de dele af forretningen, som er udsatte på grund af pandemien.
Aktier som vil drage fordel af stigende rejse- og handelsaktivitet stiger i forventning om en virksomhed effektiv vaccine inden for længe.
For eksempel stiger krydstogtselskabet Carnival, United Airlines og Boeing mellem 4,2 og 7,3 pct.
De store tech-aktier – FAANG-aktierne – Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google gør ikke meget væsen af sig fredag middag, hvor de fem aktier ligger med mellem -0,6 og plus 0,8 pct.
/ritzau/FINANS
