ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktiestatus i USA: Flade markeder trods mange regnskaber

Tirsdag er en af de helt store regnskabsdage i USA, og en række stor navne har allerede fra morgenstunden lagt tal frem. Tirsdagens helt store stjerne kommer dog først efter lukningen, når Microsoft offentliggør tal for sit andet kvartal.

Og de amerikanske markeder ligger lidt derfor i venteposition med en relativt flad retning. S&P 500-indekset falder kl. 12.20 0,1 pct. fra mandagens lukkerekord. Nasdaq stiger marginalt og sigter mod ny lukketop, mens Dow Jones falder marginalt.

REGNSKABER BEDRE END VENTET

Aktierne ligger dog stadig i rekordhøje niveauer, og det stiller krav om, at selskaberne ikke skuffer med udviklingen i de sidste tre måneder af 2020. Indtil videre har 83 koncerner aflagt tal, og 84 pct. har klaret sig bedre, mens 12 pct. har skuffet, viser en opgørelse fra Bloomberg News.

På nyhedsfronten fylder coronapandemien fortsat det meste. Senest har WHO slået fast, at vaccineudrulningen ikke går hurtigt nok til, at det vil stoppe smittespredningen i den nære fremtid, Mandag spåede Modernas topchef, Stéphane Bancel, at coronavacciner formentlig skal gives igen og igen. Ligesom vacciner mod influenza. Modernas coronavaccine er allerrede godkendt i USA og EU.

– Vi bliver nødsaget til at holde øje med de her emner, men ikke lade det smide os af sporet. Vi kunne se en afsporing, som vil ske på grund af positioneringen, men indtil det sker, vil vi fortsat være investeret i vækstaktiver, og det har gavnet os indtil nu, siger Eric Freedman, investeringschef hos U.S. Bank Wealth Management, til Bloomberg News.

SER HØJERE VÆKST

Fra økonomien er tirsdagens nyhed, at IMF dog har opjusteret sit mål for den globale vækst i år fra 5,2 til 5,5 pct., og i USA overraskede forbrugertilliden for januar.

Investorerne ser også frem mod, at USA vedtager endnu en stimuluspakke. Mandag var nyheden den, at en ny hjælpepakke nok først kan vedtages om halvanden måned, og at USA's præsident, Joe Biden, gav udtryk for, at han er villig til at forhandle om størrelsen på den ekstra coronacheck på 1400 dollar til voksne amerikanere.

MICROSOFT TRÆKKER OP

I S&P 500-indekset ligger kommunikationsservice oppe i toppen med en stigning på 0,6 pct., mens dagligvarer og cyklisk forbrug vinder 0,5 og 0,1 pct.

I den anden ende falder energi mest med 1,6 pct., mens forsyning sætter sig 1,2 pct. It-aktierne ligger med en lille pil ned med et marginalt fald.

Det er Microsoft, som hiver mest op i indekset med et plus på 1,4 pct. Amazon går også op med 0,8 pct., og Facebook vinder 1,7 pct., mens Apple sætter sig 0,6 pct.

Derudover blander en række regnskabsaktuelle aktier sig. Medicinalkæmpen Johnson & Johnson vinder 3,0 pct. og gør dermed sit for at holde markedet oppe.

Selskabet kom ud af fjerde kvartal med et justeret resultatet pr. aktie på 1,86 dollar mod estimeret 1,83 dollar ifølge Bloomberg News. Også forventningerne overrasker positivt.

Investorerne tager også positivt imod tallene fra industrigiganten General Electric (GE), som i 2021 venter fremgang i inden for både Power og vedvarende energi.

3M løftes også 3,0 pct. efter sine kvartalstal. Konglomeratet med det enorme produktkatalog klarede sig bedre end ventet i fjerde kvartal, ligesom prognosen for 2021 overgår konsensus.

SKUFFENDE KUNDETILGANG

Det går omvendt den anden vej for USA's største mobilselskab Verizon, der smider 3,1 pct., da mobiloperatøren har haft mindre tilgang af nye trådløse kunder end ventet, og selv om indtjening og omsætning var en tand bedre end ventet.

American Express sætter sig også efter sine tal. Kreditkortene bruges helt som ventet mindre under coronakrisen. De samlede indtægter faldt derfor med 18 pct. til 9,4 mia. dollar fra 11,4 mia. dollar, mens nettooverskuddet faldt 15 pct. til 1438 mio. dollar fra 1693 mio. dollar. Aktien falder 3,1 pct.

Der er også kommet nyt fra en række andre store industriselskaber. De to våbenproducenter Lockheed Martin og Raytheon går på den baggrund hver sin vej med henholdsvis et fald på 1,9 pct. og et plus på 3,1 pct.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu