ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier i Europa: Rejseaktier trækker ned - Tele2 et lyspunkt

Arkivfoto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix

Inflations- og coronabekymringer bidrager onsdag middag til små fald på aktiebørserne i Europa, hvor det brede Stoxx 600-indeks ved 13.15-tiden ligger 0,3 pct. lavere efter fald i blandt andet de rejserelaterede aktier.

Tirsdag bød på en større end ventet stigning i inflationen i USA, og det er onsdag fulgt op med britiske inflationstal, som også viste større prisstigninger end ventet. Det er en udvikling, der er med til at holde gang i spekulationerne om kommende pengepolitiske stramninger.

Bekymring for den tiltagende smittespredning med covid-19 lægger desuden et pres på markedet - særligt på de rejserelaterede aktier. I Stoxx 600 falder gruppen af aktier inden for rejse og fritid med ca. 1 pct. Herunder falder aktien i rejsekoncernen TUI med 6 pct., efter nyheden om at det har aflyst flere rejser frem til august.

Den største nedtur i det paneuropæiske indeks har dog ramt den svenske børsmægler Avanza Bank med et fald på 10 pct. efter et skuffende regnskab for andet kvartal.

Nettoresultatet steg ellers 60 pct. fra samme kvartal sidste år til 451 mio. svenske kr., men analytikerne havde ventet 469 mio. svenske kr., fremgår det af Bloomberg News.

Avanzas svenske børsmægler-rival, Nordnet, falder i øvrigt 4,5 pct.

Storbritanniens største husbyggefirma, Barratt Developments, kunne onsdag fortælle, at det regnskabsår, der sluttede ved udgangen af juni, ventes at byde på et overskud, der er lidt større end analytikernes forventninger.

Aktien stiger 1,2 pct. på børsen i London.

Hugo Boss belønnes desuden af investorerne med en stigning på 3,3 pct. for den opjustering, som modekoncernen offentliggjorde tirsdag aften.

Der blev også budt på opjustering, da den svenske televirksomhed Tele2 onsdag morgen kom med regnskab for andet kvartal, hvor indtjeningen overgik analytikernes forventninger.

Tele2-aktien topper i det svenske eliteindeks med en stigning på 5,7 pct.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu