Aktierne i USA steg igen tirsdag, da bekymringen omkring en potentiel finansiel krise aftog efter weekendens tiltag, hvorfor især bankerne gik i vejret, og da investorerne så frem mod onsdagens rentebeslutning fra Federal Reserve.
Renterne korrigerede samtidig efter de seneste ugers store fald, da investorerne søgte sikkerhed i de sikre amerikanske statsobligationer. Efter bankmyndighederne i USA og Schweiz for nu har grebet ind over for de individuelle banker i krise, og de store centralbanker har indgået aftaler om at støtte hinanden med valuta, er bekymringen dog blevet dæmpet.