ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktieluk i USA: Olieaktier trak markederne pænt i vejret

Onsdag nåede prisen på den europæiske referenceolie, Brent, over 75 dollar for en tønde for første gang siden 2. august, mens også prisen på den amerikanske WTI-olie steg.
De stigende priser var godt nyt for de amerikanske olieselskaber, der sluttede onsdagen med pæne plusser. Arkivfoto: Nick Oxford/Reuters/Ritzau Scanpix
Onsdag nåede prisen på den europæiske referenceolie, Brent, over 75 dollar for en tønde for første gang siden 2. august, mens også prisen på den amerikanske WTI-olie steg. De stigende priser var godt nyt for de amerikanske olieselskaber, der sluttede onsdagen med pæne plusser. Arkivfoto: Nick Oxford/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter en noget nølende start kom der hen mod markedslukningen gang i det amerikanske aktiemarkeder, der blev trukket i vejret af en markant fremgang til olieaktierne og optimistiske takter fra tillidsindekset i New York.

Det brede S&P 500-indeks lukkede med et plus på 0,9 pct., mens Dow Jones gik frem med 0,7 pct. Det teknologiprægede Nasdaq-indeks lå meget af dagen i minus, men vendte rundt til en pæn stigning på 0,8 pct.

Stemningen vendte i løbet af handelsdagen, hvor blandt andet markant bedre end ventede tal fra tillidsindekset i delstaten New York, Empire Manufacturing, trak op, mens oliepriserne var med til at sende olieselskaberne helt til tops.

AKTIER STEG MED OLIEPRISEN

Markerne blev løftet, da olieprisen fastholdte sin stigning dagen igennem, efter at tal viste en større end ventet nedgang i de amerikanske olielagre.

Onsdag nåede prisen på den europæiske referenceolie, Brent, over 75 dollar for en tønde for første gang siden 2. august, mens også prisen på den amerikanske WTI-olie steg.

De stigende priser var godt nyt for de amerikanske olieselskaber, der sluttede onsdagen med pæne plusser.

APA lukkede onsdag med en stigning på 6,6 pct., Marathon Oil gik frem med 7,6 pct., og Occidental Petroleum steg 6,1 pct.

Også kæmpen Exxon Mobile fik et pænt løft på 3,4 pct.

PRES PÅ KASINOEJERE

Der var dårligt nyt til flere amerikanske kasinoejere med forretning i Macao, efter at de kinesiske myndigheder tirsdag meldte ud, at de vil føre øget opsyn med branchen.

Det medførte kursklø til flere kasinoaktier, og Wynn Resorts, der tirsdag faldt 10,9 pct., faldt onsdag 6,3 pct.

Også MGM Resorts og Las Vegas Sands blev ramt, og her tabte aktierne henholdsvis 2,5 pct. og 1,7 pct.

APPLE-FALD VENDTE RUNDT

Apple gik tirsdag i luften med sin produktlancering, hvor selskabets nyeste produktlinje anført af den nye iPhone 13 blev annonceret.

Produktlanceringen bød imidlertid ikke på overraskende nyt om hverken iPhone, iPad eller Apples smartwatch, og aktien dykkede 1,0 pct. efter at have ligget i rødt hele aftenen.

Onsdag lå Apple-aktien og dansede mellem plus og minus, men sidst på handelsdagen vendte den røde tendens, og aktien lukkede med en stigning på 0,7 pct.

Også Globalstar led et gedigent fald tirsdag, da Apple undlod at nævne, om den kommende produktlinje vil understøtte satellitkommunikation.

Aktien blev sendt ned med 23,3 pct., men tog lidt revanche onsdag med et plus på 6,3 pct.

Blandt de øvrige teknologiaktier er der plus til Microsoft, efter at selskabet tirsdag offentliggjorde, hvad der kan blive et rekordhøjt aktietilbagekøbsprogram på 60 mia. dollar.

Det sker på et tidspunkt, hvor politikerne overvejer at gennemføre en skat på aktietilbagekøb, skriver Bloomberg News.

Microsoft-aktien steg 1,7 pct.

USA KØBER IND FRA ELI LILLY

Den amerikanske regering vil købe yderligere 388.000 doser af Eli Lillys antistofbehandling mod covid-19 til nødbrug.

Det amerikanske medicinalselskab venter, at 200.000 doser vil blive afsendt i tredje kvartal – og at resten følger i fjerde. Det skriver Bloomberg News.

Salget ventes at give omkring 300 mio. dollar i omsætning i anden halvdel af i år. Og indtægterne vil fremgå af de to kommende kvartalsregnskaber, oplyser Eli Lilly.

Aktien lukkede med en stigning på 0,3 pct.

ELBILPRODUCENT VIL REJSE 8 MIA DOLLAR

Der kommer efter alt at dømme end ny spiller på elbilmarkedet, når producenten Rivian, der har mastodonten Amazon i ryggen, sigter efter at rejse mellem 5 og 8 mia. dollar i en børsnotering senere på efteråret.

Det skriver Reuters.

Rivian går ifølge Reuters efter en værdiansætning på 80 mia. dollar.

Foruden Amazon er også Ford blandt investorerne.

Hos konkurrenten Tesla var det dog ikke noget, der skabte bekymringerne blandt investorerne, og aktien endte onsdagen med et plus på 1,5 pct.

.\\˙ MarketWire


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu