Han bruger maskiner fra 1895 til at skabe fremtidens bæredygtige fødevareproduktion

En lalleglad hippie fra Nørrebro. Sådan er Mads Boserup Lauritsen ifølge ham selv vant til at blive beskrevet – nu vil han vise, at man både kan stemme Enhedslisten og tjene store penge

“Jeg er dårlig til drift, men jeg er god til at udvikle – og jeg kan godt lide at stille mig op på ølkassen og råbe.”

Mads Boserup Lauritsen sidder tilbagelænet i pivhamrende lysegrøn sweater med rødt tomatlogo på venstre bryst. Foran ham ligger en tyk, brun paperbackbog.

På de 291 indbundne sider forsøger han med hjælp fra iværksættere, fødevareeksperter, advokater og “bureaukrater” at levere drejebogen til fremtidens bæredygtige fødevareproduktion.

Gennem artikler, gør-det-selv-guides og personbårne historier, skal bogen være en provokation. Et opråb til en fødevaresektor, der er dikteret af gigantiske mastodontvirksomheder, hvis kontakt med kunder, ifølge tomatmanden, kun går gennem reklamer og indkøbsvogne.

Den 40-årige iværksætter har siden 2013 drevet selskabet Tagtomat, der sælger alt fra selvvandende plantekasser til blomsterdækket terrorsikring med indbyggede cykelstativer og klatrevægge.

Kongstanken er at lære så mange som muligt at dyrke deres egen mad og forstå arbejdet som et håndværk – især i byområder, hvor planter og køkkenhaver ofte viger pladsen for sten og beton.

Ved at samle en underskov af små, innovative spillere i fødevaresektoren kan Tagtomats indflydelse måske forstørres eksponentielt, lyder argumentet i bogen “Grow like Tomorrow”, der fremviser eksempler på cirkulær fødevareproduktion, der samtidigt er økonomisk bæredygtige.



Frygten for moms
Skulle der lande en samlet regning for udskudt moms i Tagtomats postkasse i morgen, går virksomheden til gengæld selv nedenom og hjem. Det har den været mere end almindeligt tæt på at gøre flere gange de seneste år.

Så hvorfor mener Mads Boserup Lauritsen, at netop han skal vise vejen til fremtidens fødevareproduktion?

Omsætningen i selskabet har indtil videre kun lige sneget sig op over 4 mio. kr., og antallet af ansatte kan tælles på én hånd. Imens er Mads Boserup Lauritsens lægeuddannede kone familiens stabile indkomst og dermed medinvestor i Tagtomat.

Den tidligere arkitekt og selvudnævnte bybonde er ikke i tvivl om, at han på trods af driftsvanskeligheder sidder med et projekt, der kan få stor betydning for den danske fødevaresektor.

Den grundlæggende idé begyndte ellers kun som en hobby.

I 2011 var der ikke råd til at betale de 1 til 1,5 mio. kr. for en af de “billige” kolonihaver i København. Mads Boserup Lauritsen og kæresten havde ellers længe gået med tanken om selv at dyrke grøntsager og bygge en flot køkkenhave.

En hobby, der havde haft en stor plads i hans opvækst i Odense og under ferierne ved bedsteforældrenes sommerhus på Langeland. Her lærte Mads Boserup Lauritsen om alt fra at passe en plante til at bygge et skur og reparere værktøj. Færdigheder, der sjældent var brug for i en lejlighed på 80 kvm.

En eftermiddag sad han i lejligheden på Nørrebro og tegnede på en lokalplan til Køge Kommune, hvor han arbejdede som arkitekt, og lod blikket glide ned over gårdspladsen og det gamle cykelskurs tag.

“Der er godt nok meget sol – der vil jeg dyrke tomater, tror jeg, jeg tænkte.”

Det blev startskuddet på den første have, Mads Boserup Lauritsen byggede i sit voksenliv. Efter den fulgte der fælles arbejdsdage i gården, hvor naboer lærte at dyrke egne grøntsager. Senere begyndte folk fra hele nabolaget at strømme til.

Til sidst begyndte telefonen at ringe.

“Pludselig havde jeg tre ordrer på sammenlagt 120.000 kr. for at skulle bygge nyttehaver i gårdmiljøer, så jeg oprettede et ApS,” husker han tilbage på december 2013.

Tre måneder efter sagde han sit arkitektjob op for at gå fuldtid med Tagtomat.

“Jeg var blevet for træt af at gå og drikke kaffe latte på Jægersborggade med alle de andre hipsterfædre,” siger han med henvisning til den kaffebarfyldte gade på Nørrebro.



Fra hobby til besættelse
Ti år senere er hobbyprojektet vokset til en mission om at bevise, hvordan ellers værdiløse genstande og emballage kan forvandles til forretning.

Håret er halvlangt og uglet. Blikket er skarpt og fastlåst.

“Når jeg holder foredrag for virksomheder og siger, at jeg kan få 100 kr. for en liter halm, så kan jeg få landmænd vest fra Herning til at bruge ordet genialt. Jeg tror, det her rykker noget,” siger Mads Boserup Lauritsen om eksemplet, hvor tomme mælkekartoner fra Coffee Collectives café på Nørrebro bliver renset og fyldt med halm og svampekultur.

Mere skal der ikke til for at lave et produkt, der gør det muligt for alle at dyrke østershatte hjemme i køkkenet.

Det er den slags idéer, folk har brug for, mener Mads Boserup Lauritsen. Derfor har han gjort alle Tagtomats design af både svampekits, nyttehaver osv. frit tilgængelige for alle på sin hjemmeside. En slags open source for dyrkning af mad i bymiljøer. Idéer der skal kunne bruges over hele verden.

Revolution
Spørger man førende forskere på området, er der heller ingen tvivl. Det globale fødevaresystem skal revolutioneres, hvis befolkningen på forventeligt ca. 10 mia. i 2050 skal brødfødes.

De åbenlyse løsninger er at minimere produktionen af animalske produkter, men der er også brug for en decideret kulturændring, hvad angår madvaner. Det slog blandt andre et internationalt forskerhold på 37 deltagere fast i 2019 med rapporten “The 21st-century great food transformation”.

Ved Aarhus Universitet ser Stella Spanou en klar sammenhæng mellem den store kulturændring og de små virksomheder, der lykkes med at skabe fællesskab hos sine kunder.

Hun sidder bl.a. som dansk leder for vækstprogrammet Seedbed, der hjælper startups i fødevaresektoren.

“Selv i Danmark, hvor vi er meget stolte af vores bevægelse mod alternative proteiner, er der også i storbyerne slet ikke nok viden om, hvordan vi justerer vores madvaner i en mere bæredygtig retning. Vi ser, at startupvirksomhederne får langt større succes med deres produkter, hvis de integrerer det her element, hvor de uddanner målgruppen,” fortæller Stella Spanou.

Hun fremhæver især den svenske drikkevareproducent Oatly, der på fire år næsten har femdoblet omsætningen fra ca. 349 mio. kr. til 1,65 mia. kr. i 2020 ved at sælge plantebaserede mælkealternativer.

Hun har også været med til at lave flere undersøgelser i Europa, der bl.a. viser, at forbrugere i dag er langt mere modtagelige overfor ny viden om alternativer til animalsk protein, end de tidligere har været. De skal bare guides i den rigtige retning, lyder det.

Jørgen Eivind Olesen er leder for Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, hvor han bl.a. forsker i globale fødevaresystemer. I det perspektiv skal der større kræfter til, end hvad virksomheder på Tagtomats størrelse har, argumenterer han.

“Som enkeltvirksomhed eller projekt har det jo ikke nogen betydning. Men. Jeg tror, det kan have en stor kulturel betydning,” siger han og fortsætter:

“Især i byerne er folk meget distancerede for fødevareproduktionen, og der er behov for at lære, at mad ikke kommer fra supermarkedet, men fra jorden. Der kan de små lokale og kundenære virksomheder skubbe den bevægelse.”



Den mindste fisk
Jørgen Eivind Olesen tror også på, at maddyrkning i byer, eller urban gardening, som det også kaldes, kan vokse til et markant bidrag til fremtidens fødevareproduktion.

Den mulighed har Juliana Drivhuse i Odense også fået øjnene op for. Selskabet omsætter for over 100 mio. kr. om året, og her har Mads Boserup Lauritsen siden 2016 været med til at udvikle projekter, der skal bringe grøntsagsdyrkning tættere på byen.

En indflydelse, der går begge veje, nu hvor adm. direktør og ejer af Juliana Drivhuse, Nikolaj Stærmose, også sidder som ekstern rådgiver hos Tagtomat.

“Det er lidt sjovt for vores virksomhed, at vi har en græsrodskontakt, hvor vi får en fod indenfor i et enormt kreativt miljø. Vi har været optaget af at udvikle det her bynære køkkenhavemiljø, der ellers har været forbeholdt parcelhusejere og folk i landområder,” siger Nikolaj Stærmose og fortsætter.

“Der kan en som Mads noget helt andet med at udvikle de her elementer af fællesskab blandt kundegruppen. Det kan godt være, vi kan lave noget sjovt i København, men hvis vi kan lave noget, der kan få fat i markeder som London og New York, så taler vi jo en helt anden skala og effekt,” lyder drivhusdirektørens største ambition for samarbejdet med Tagtomat.

Slut med kaffelatte
I dag kalder Mads Boserup Lauritsen sig selv “den eneste kapitalist, der stemmer Enhedslisten”.

Coronapandemien har på den lyse side betydet en omvæltning af virksomheden, hvor overflødigt fedt er skåret fra, og det kun er kerneydelserne, der står tilbage.

I dag er der kun ti forretningsben, som iværksætteren selv udtrykker det. Før var der 25.

“Tidligere har jeg været for dårlig til at lukke forretningsben, når jeg ikke havde ressourcerne til at drive dem. Og vi har lavet mange haveprojekter, som vi ikke har tjent en krone på, kun for at det skulle fungere som udvidet branding. Den slags arbejde har nok været tæt på at skyde os i sænk,” siger Mads Boserup Lauritsen.

Men måske er det netop det underskudsgivende brandingarbejde, der har gjort, at Tagtomat stadig står, tilføjer han.

“Hvis vi ikke havde lavet dem, havde folk ikke hørt om os. Og det har flere gange været på baggrund af sådan et projekt, at en ny kunde har ringet og lagt en stor ordre.”

Fremover skal det være slut med at frygte den næste momsregning. Mads Boserup Lauritsen forventer, at værkstedet på 100 kvm på Jagtvej i København kan sikre en omsætning på 20-30 mio. kr. årligt fra 2025. Hovednøglen til vækstpotentialet er to frøpakkemaskiner fra 1895, der har kostet 200.000 kr. stykket.

Det er altså ikke helt slut med at udvikle nye forretningsben i virksomheden.

“Men vi har allerede solgt for 750.000 kr. på under et år, og vi er nærmest ikke gået i gang,” udbryder bybonden og forsikrer, at netop salget af frø er særligt vigtigt for både avancen samt den uddannelsesmission, han og Tagtomat er på.

“Hvis folk på egen hånd lærer, at det tager otte uger at dyrke en god tomat, så tror jeg heller ikke, at de bare smider den ud. Og så tror jeg også, at de kommer tilbage for at lære mere.”