Lejeboliger i København bliver revet væk, og for nylig viste tal fra brancheforeningen Ejendomdanmark det største fald i antallet af ledige lejeboliger i ti år.
For nylig bevægede jeg mig selv ind på det brandvarme lejeboligmarked. Jeg var forberedt på, at udlejerne havde de bedste kort på hånden, i et marked hvor efterspørgslen var større end udbuddet. Men jeg blev alligevel overrasket, da jeg to gange på kort tid blev afvist af udlejere på lejeboligsiden Boligportal.dk med den begrundelse, at de ikke var interesserede i at udleje til danskere.
Den ene gang spurgte jeg, hvordan det kunne være og fik følgende svar fra Housing Denmark, som stod for at udleje boligen:
“Hvorfor hvad? Hvorfor udlejer har bestemt ikke at udleje til danskere? Det er, fordi danskere har en tendens til at gå i huslejenævnet med huslejen. Dette er udlejere selvfølgelig ikke interesseret i.”
Det gav mig lyst til at undersøge, om jeg er den eneste dansker, som har fået den besked fra en udlejer, og hvor udbredt det er, at udenlandske lejere betaler for meget i husleje.
“Vi hører sjældne gange om det fra lejere, hvor udlejer for eksempel har sagt i telefonen, at de ikke vil udleje til danskere – eller kun til danskere, hvilket er lige så forkert
Anders Hyldborg, Boligportal.dk
Hos Lejernes Landsorganisation, LLO, kender man godt problematikken. Huslejen i Danmark er ikke fri i alle lejemål, men er nogle steder reguleret af en række komplicerede regler, som blandt andet afhænger af, hvornår bygningen er opført, og hvor mange lejemål der er i ejendommen. Hvis lejere mener, de betaler for meget, kan de klage til Huslejenævnet i deres by. Hvis de får medhold, bliver huslejen sat ned. Og der er altså ifølge LLO nogle udlejere, som satser på, at udenlandske lejere ikke kender deres rettigheder.
Om udlejere, som afviser danskere, fordi de håber på at undgå huslejenævnet, siger LLO’s chefjurist Anders Svendsen:
“Det er noget svineri, at man prøver at komme uden om lejelovgivningen på den måde. Hvis man har sat sin leje korrekt, bør man ikke være bange for huslejenævnet. Det bør få alarmklokkerne til at ringe, hvis en udlejer er så bange for huslejenævnet.”
Anders Svendsen er ikke sikker på, om det er direkte ulovligt at fravælge udlejere på baggrund af nationalitet, men vil heller ikke udelukke, at det kan være det.
Især i de større byer, fortæller han, er det tydeligt, at udlændinge ofte betaler meget høj husleje. Men LLO har intet samlet overblik over, hvor udbredt problemet er.
“Der er et ret stort mørketal med de her ting. Vi ved ikke, hvad folk betaler i husleje. Det er ikke noget, man har pligt til at melde ind nogen steder. Vi ser toppen af isbjerget, fordi folk henvender sig, når de finder ud af, at der er noget galt. Så vi kan ikke sige præcis, hvor mange der er tale om,” siger Anders Svendsen.
Han fortæller, at LLO forsøger at komme i kontakt med de udenlandske lejere, blandt andet ved hjælp af engelsksprogede annoncer på organisationens hjemmeside.
Housing Denmark er den boligformidler, jeg var i kontakt med på Boligportal.dk i to tilfælde, hvor udlejeren ikke ville udleje til danskere.
Da jeg efterfølgende henvender mig som Børsen-journalist, mener virksomheden ikke, at det er en generel tendens, at danske lejere bliver afvist.
“Vi lejer ud til dem, som måtte have lyst til at leje hos os. Så jeg kan ikke helt genkende det. Men jeg vil sige, at det giver meget god mening for de udlejere, som kontakter os, fordi de for eksempel skal rejse to år til Frankrig med deres familie, at vi finder nogen, som skal være i Danmark og bruge en bolig i lige præcis den periode,” siger Steen Lundsfryd, direktør hos Housing Denmark, som på virksomhedens hjemmeside beskrives som “Danmarks største boligformidler”.
Steen Lundsfryd vil ikke tage stilling til enkelte sager om boliger, som udlejes gennem Housing Denmark, men fortæller, at han ikke oplever, at udlejere generelt har krav til lejernes nationalitet.
“Det står helt for den pågældende persons regning, som du har talt med. Udlejere kan have forskellige meninger, og sådan er det bare. Det må vi have for øje. Det er jo ikke vores boliger. Vores opgave er at skabe et match mellem to parter. ”
Hvis en udlejer siger:‘Jeg vil ikke have danske lejere ind, fordi jeg er bange for, at de slæber mig i huslejenævnet,’siger I så:‘Ok, så afviser vi de danske lejere’?
“Du placerer nogle ord i munden på mig. For dem handler det mere om, at de har en oplevelse af, hvordan det mest optimale ser ud, og hvem lejerne muligvis kan være. Men undervejs bliver de præsenteret for forskellige lejere, inklusiv danskere. Det kan godt være, at der har været et tilfælde med en udlejer. Det ved jeg simpelthen ikke. Men det, jeg vil frem til, er, at udlejere bliver glade for at leje boligen ud. Det er det altoverskyggende.”
Hvad gør I, hvis der er udlejere, som har krav til nationalitet?
“Du komplicerer det med den måde, du spørger på. Hvis jeg har en bolig, og den koster noget, og man præsenterer den for nogle forskellige lejere, så skal det gå op i en højere enhed. For nogle er det noget med afstand, og for nogle er det noget med planløsning, eller om der er altan eller ikke altan.”
Hos Boligportal.dk tillader man ikke, at der stilles krav til lejerens køn, nationalitet eller etnicitet, i annoncer hvor en hel bolig udlejes.
“Ved værelsesudlejning i egen bolig er reglerne lidt anderledes på grund af lejeaftalens mere private natur, men etnicitet er altid beskyttet. Modtager vi viden om, at udlejer ikke forholder sig ordentligt til lovgivningen på området, kontakter vi udlejer og gør dem det klart, at det ikke er lovligt at diskriminere på nationalitet/etnicitet ved valg af lejer, uanset om der er tale om til- eller fravalg af bestemte personer. Hvis udlejere ikke vil efterleve reglerne, kan de ikke bruge vores service,” siger Anders Hyldborg, adm. direktør for Boligportal.dk.
“Udlejere kan have forskellige meninger, og sådan er det bare. Det må vi have for øje. Det er jo ikke vores boliger. Vores opgave er at skabe et match mellem to parter
Steen Lundsfryd, direktør hos Housing Denmark
“Vi hører sjældne gange om det fra lejere, hvor udlejer for eksempel har sagt i telefonen, at de ikke vil udleje til danskere – eller kun til danskere, hvilket er lige så forkert”
Virksomheden Rent Hero, som hjælper udenlandske lejere med sager om for høj husleje, kender også godt til eksempler på, at udlejere fravælger danskere i håb om større gevinst. Faktisk var det sådan, at medstifter og direktør Alex Dagil fik idéen til virksomheden. Han var selv på udkig efter en lejebolig, men fik afslag på at komme til fremvisning med den begrundelse, at udlejeren ikke lejede ud til danskere.
I dag bygger hans virksomheds forretningsmodel på at føre sager for de udenlandske lejere. Siden virksomheden blev stiftet for to og et halvt år siden, har den haft “hundredvis” af kunder, hvor langt de fleste er udlændinge, som bor i lejebolig i København.
“Det første skridt, når vi har en potentiel klient, er at identificere, om de betaler for meget i husleje for en lejereguleret bolig. Såfremt lejeren vælger os til at repræsentere dem, vil første skridt være at forsøge at indgå et forlig med udlejeren. Såfremt dette ikke lykkes, forfølger vi kravet gennem de relevante instanser, så lejeren kan få reduceret lejen og få den for meget betalte husleje tilbage,” siger Alex Dagil, som vurderer, at det er meget udbredt, at udlændinge betaler mere i husleje, end udlejeren må tage ifølge reglerne.
“Virksomhederne taler om, at de mangler kvalificeret arbejdskraft, og at skattesystemet skal ændres. Men mange af de udlændinge, vi er i kontakt med, betaler 3000 eller 4000 kr. for meget i husleje, efter de har betalt skat. Det bliver da lidt sjovere at bo i Danmark, hvis man ikke betaler en husleje, som er totalt astronomisk,” siger Alex Dagil.
Han fortæller, at Rent Hero har sager, hvor huslejen bliver halveret, men at en nedsættelse af huslejen på 20-30 pct. er mere almindeligt. Rent Heros honorar for at hjælpe med sagerne aftales med lejeren fra gang til gang.
Børsen har spurgt Ligebehandlingsnævnet, om det er ulovligt at fravælge lejere på baggrund af nationalitet. Chefen for Ligebehandlingsnævnets sekretariat Erling Brandstrup udtaler, at man ikke kan tage stilling til en sag, som ikke er indbragt for nævnet.
“Generelt kan oplyses, at det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse,” tilføjer han.
