Når Elon Musk tweeter, følger kryptospekulanterne med.
Milliardæren, som både har grundlagt Tesla og SpaceX, har det seneste år kastet sin kærlighed på kryptovalutaer. Det har også betydet, at når Elon Musk ytrer sig om kryptovalutaer, bliver dens kurser også påvirket.
Og især den mest kendte kryptovaluta, bitcoin, har rigmanden kastet sin opmærksomhed på.
I februar skrev Elon Musk, at Tesla ville tage imod bitcoin som betaling. Det betød, at kursen steg med 14 pct. til en værdi på 44.000 dollar. Samtidig steg Teslas aktie også med 2,4 pct. samme dag.
Men sådan er det ikke længere.
Torsdag meldte Elon Musk på Twitter, at Tesla ikke længere ville modtage bitcoin som betaling.
Det skyldes en særlig ting: Miljøet.
Tesla & bitcoinpic.twitter.com/YSswJmVZhP
? Elon Musk (@elonmusk)May 12, 2021
Undersøgelser viser, at bitcoin-mining alt i alt bruger mere strøm end adskillige lande, heriblandt Sverige og Malaysia.
Og det har fået bilgiganten til at suspendere sin brug af kryptovalutaen. Det afbrudte samarbejde betød, at kursen på bitcoin faldt med 20 pct. torsdag nat.
Dog skrev rigmanden, at han er tilhænger af kryptovaluta, men det ikke må være årsagen til yderligere forbrug af fossile brændstoffer.
Mens bitcoin-kursen tog et slag efter Elon Musks udmelding, steg dogecoin. En anden kryptovaluta, som rigmanden har kastet sin kærlighed på.
Elon Musk har tweetet flittigt om kryptovalutaen, som er baseret på internetvittigheden “Doge”, som forestiller en hund af den japanske race Shiba Inu.
Kryptovalutaen er siden januar steget med over 14.000 pct., og det skyldes især, atElon Muskhar vist sin støtte til den.
Han har sågar også kaldt sig selv for “Dogefather”, et ordspil på mafiatitlen “Godfather".
The Dogefather
? Elon Musk (@elonmusk)April 28, 2021
SNL May 8
Men natten til søndag d. 9 maj faldt kursen for dogecoin drastisk, efter at rigmanden optrådte i den amerikanske revy “Saturday Night Live”.
Her gjorde han grin med kryptovalutaen og kaldte den “A hustle” (snyd,red.), under en sketch. I et snuptag dykkede kryptovalutaen med 40 pct.
Men nu har piben fået en anden lyd. De seneste tweets fra rigmanden har betydet, at dogecoin er tilbage på raketkurs.
Han luftede blandt andet idéen om et samarbejde med udviklerne af dogecoin. Det fik kursen på kryptovalutaen til at stige med 36 pct., til en værdi på ca. 3,1 kr. pr. enhed.
Working with Doge devs to improve system transaction efficiency. Potentially promising.
? Elon Musk (@elonmusk)May 13, 2021
Selvom at dogecoin er steget igen, er den ikke på samme niveau som sidste i uge, hvor kryptovalutaen ramte en rekordkurs på 4,1 kr.
