ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Torm er skudt op med over 600 pct. – succesinvestor ser fortsat kurspotentiale

Jens Løgstrup udviklede sin egen investeringsmodel i 2000, siden har han opnået et gennemsnitligt årligt afkast på aktier på over 16 pct. Arkivfoto: Simon Fals
Jens Løgstrup udviklede sin egen investeringsmodel i 2000, siden har han opnået et gennemsnitligt årligt afkast på aktier på over 16 pct. Arkivfoto: Simon Fals Simon Fals

Siden investor Jens Løgstrup i 2000 begyndte at investere ud fra sin egen investeringsmodel, har han opnået et gennemsnitligt årligt afkast på 16,4 pct.

En aktie, der har hjulpet afkastet godt på vej de sidste par år, er det danske produkttankrederi Torm.

“Det her er en fantastisk aktie,” siger Jens Løgstrup, der også er erhvervsmand og professionelt bestyrelsesmedlem.

Torm-aktien er siden 2022 steget med 623 pct. inkl. udbytter, mens de danske eliteaktier i form af C25-indekset er steget 7,5 pct.

“Jeg ville jo synes, det ville være ærgerligt ikke at have 15 pct. liggende i Torm,” siger han om sit aktuelle syn på Torm.

Da Jens Løgstrup før Ruslands invasion af Ukraine sad og analyserede aktien og kiggede på selskabets indtjeningsmuligheder, så investeringen ifølge ham “forudsigelig” ud.

623

pct. er Torm steget med inkl. udbyttebetaling siden begyndelsen af 2022

“Det var nogenlunde forudsigeligt, at vi ville se et manglende antal skibe på verdenshavene samtidigt med, at behovet er steget, og derfor var det forudsigeligt, at vi ville se nogle voldsomme stigninger i raterne, så da krigen kom, var der slet ikke nogen tvivl tilbage,” siger Jens Løgstrup, der på et tidspunkt nåede over de 15 pct., han mener, en enkeltaktie maksimalt må fylde i porteføljen.

Derfor har Jens Løgstrup mod sin vilje løbende reduceret i sin Torm-position for at undgå for meget risiko. Det ændrer dog ikke ved, at han stadig forventer meget af aktien.

“I og med, at vi er ved at omstille verden, så ved man ikke, hvor længe der er brug for olie, derfor tør rederierne ikke købe et skib. Det hænger kun sammen at købe et skib, hvis du kan se på 20 års sigt, at der er brug for skibet, ellers er det absolut ikke interessant,” siger Jens Løgstrup som forklaring på, hvorfor der er så stor ubalance i udbud- efterspørgselsforholdet.

En ubalance, som Torm kan blive ved med at tjene gode penge på, fordi behovet for raffinerede olieprodukter ifølge Jens Løgstrup er stigende, og det resulterer i stigende fragtrater.

“Og det lander lige på bundlinjen,” siger Jens Løgstrup i denne uges udgave af Børsen Investor podcast.

Banker i porteføljen

I denne Børsen Investor podcast fortæller både Jens Løgstrup og Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, om deres syn på ALK, der netop har afholdt kapitalmarkedsdag.

Vi runder også bankaktierne, som Jens Løgstrup, fortsat forventer meget af trods en rentesænkning fra ECB.

Ifølge ham bør privatinvestorer have bankaktier i porteføljen med en samlet vægt på 20-30 pct.

Hør også, hvilken aktie, Nina Movin, der også er en fast del af Børsens aktiepanel, har et godt øje til, og hvilken aktie, hun er tæt på at ville sælge.

Hør afsnittet i Apple Podcast.

Hør afsnittet i Spotify.

Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp.

Producer: Peter-Emil Witt.

Følg All Star Porteføljen her.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu