At pension er en tør kiks, vil de fleste danskere nok nikke ja til. I bedste fald er emnet bare kedeligt, i værste fald minder det os om, at vi er dødelige og tættere på at stille træskoene, når vi får brug for den.
Men ifølge PFA har der de seneste år været en tendens til, at flere er logget på deres digitale platform for at tjekke pensionsopsparingen.
“Pensionen ligger langt ude i fremtiden, og jeg synes, det er komplekst
Simen Stein, produktudvikler
I de første ni måneder af 2016 loggede 18 pct. af kunderne på PFA’s hjemmeside for at tjekke pensionsordningen, i 2019 var tallet steget til 25 pct., mens det i de første ni måneder i år var 29 pct. af alle PFA’s kunder, der gjorde det.
Ifølge Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA, kommer den stigende interesse blandt andet, fordi befolkningen har faldende forventninger til offentlige ydelser, hvilket betyder, at man i stedet tager hånd om sin egen pension og i stigende grad følger med i pensionsordningen.
“Og så har coronakrisen fået mange til at følge med i, hvad krisen betyder for deres pensionsopsparing. Mange følte stor trang til at se, hvor meget skade den havde gjort,” siger han.
For Simen Stein var det skiftet fra at være ansat til at starte virksomhed med to andre, der fik ham til at interessere sig for sin pensionsordning.
Han er i dag produktudvikler i en opstartsvirksomhed og havde i sit tidligere job pensionsordning som del af firmaaftalen; en ordning, han dog ikke havde taget yderligere stilling til i lang tid.
Han er 33 år gammel og har derfor lang tid til pensionen, men det var nu heller ikke et emne, der optog ham synderligt.
“Pensionen ligger langt ude i fremtiden, og jeg synes, det er komplekst. Det er svært at sætte sig ind i reglerne og typer af pension. Kort og godt uoverskueligt,” siger han.
Han fandt ud af, at hans ordning var med middel risiko, hvilket han ikke var klar over.
“Jeg tænker, at når man er så ung, som jeg er, giver det bedre mening at ligge i den højeste risiko. Jeg mener ikke, man har høj risiko, når man har en høj andel aktier i min alder – jeg er ikke økonomiprofessor, men alt, hvad jeg har læst, viser, at det kun kan betale sig, når man er ung,” siger han.
Han er derfor gået fra middel risiko til høj og regner med at blive liggende i det mange år endnu.
Og det kan være en rigtig god idé at tjekke op på sin pensionsopsparing og ikke mindst ens risikoprofil. Faktisk kan der være helt op til 572.000 gode grunde til at gøre det.
For det er, hvad man teoretisk set kan akkumulere yderligere i kroner og øre i sin endelige pensionsformue, hvis man altså investerer lidt tid i at tage stilling til sin risikoprofil.
Ifølge beregninger foretaget af Pensure, der yder digital pensionsrådgivning, kan en nyuddannet 25-årig med en startløn på 25.000 kr. om måneden ende med at stå med 572.000 kr. mere på pensionsopsparingen, hvis han ændrer sin risikoprofil fra middel til høj.
Tilsvarende kan en person, der tjener 60.000 kr. om måneden, stå med en forventet pension, der er 960.000 kr. højere, hvis hun som 40-årig ændrer risiko fra middel til høj.
“Laver man beregninger ud fra de store selskabers livscyklusprodukter, kan man se en stor forskel på, hvor stor en pensionsopsparing man kan se frem til, alt efter om man ligger i høj eller mellem risiko den dag, man går på pension,” siger Frederik Dannevang, der er stifter og direktør i Pensure.
Han forklarer, at der er omkring 3,1 mio. danskere, der har en arbejdsgiveradministreret pension, hvilket udgør 71 pct. af den samlede pensionsformue.
“Mange af vores brugere er ikke bevidste om, at deres pension typisk bliver investeret i et standardprodukt i middel risiko, fordi pensionsselskabet og arbejdsgiveren ikke vil risikere at ramme meget skævt med nogen. Men det betyder så også, at rigtig mange ligger i den forkerte risikoprofil, ift. hvor de faktisk gerne ville ligge – især de yngre og de ældre,” siger han.
Selvom der kan være penge at tjene ved at gå op i risiko, kommer det ikke uden en pris, som begrebet også indikerer.
Marianne Thørs, der er privatøkonomisk rådgiver i Confida, påpeger, at det ikke er for alle at vælge høj risiko.
“De kursfald, vi så i februar og marts, bør give enhver investor en gylden mulighed for at mærke efter, om den investeringsrisiko, der er i f.eks. pensionen, er den rette. Hvis kursfaldene tidligere i år gav søvnløse nætter, så er det tid til at sadle om – også selvom rådene fra pensionsselskabet lyder på høj risiko, når der er mere end 15 år til pension. I min verden er nattesøvnen vigtigere end højest muligt afkast,” siger hun.
At det ikke er for alle at ligge i høj risiko, er Sten Engelbrecht, der er selvstændig arkitekt og 59 år, et eksempel på. Pension er generelt ikke et højinteresseområde for ham, men han “bliver da glad,” når han kan se, at der rent faktisk er nogle penge, til han bliver ældre.
“Jeg påtænker at arbejde, til jeg bliver 100 år, og selvom jeg godt kan se, at pension er en vigtig del af at arbejdsforholdene for min kone i hendes ansættelser, har det ikke været noget, jeg har brugt sindssygt meget energi på.”
Han betegner sig selv som risikoavers og har derfor valgt at ligge i lav risiko, hvilket han har gjort altid.
“Det bunder i manglende tillid til systemet – jeg stoler ikke på, at de, der administrerer det, har en tilgang, jeg kan tilslutte mig. Jeg har det så fint med at ligge i lav risiko og skænker det ikke en tanke.”
