ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ét nøgletal er afgørende, når investor Peter Bækgaard vurderer en aktie

Peter Bækgaard kan ud fra ét nøgletal vurdere, om han vil se nærmere på en aktiecase. Klarer den ikke testen, er det, hvad han kalder et “nemt nej tak.” Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen
Peter Bækgaard kan ud fra ét nøgletal vurdere, om han vil se nærmere på en aktiecase. Klarer den ikke testen, er det, hvad han kalder et “nemt nej tak.” Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen

Privatinvestoren Peter Bækgaard har bygget sin investeringsmodel på 17 års erfaring fra børsmarkedet i New York, hvor han som børsmægler solgte skandinaviske aktier til amerikanske investorer. I dag er bare ét nøgletal helt centralt for ham, når han skal vurdere en aktie.

“Jeg startede dengang med at investere mine egne private midler. Men i de første mange år, der var jeg relativt kortsigtet i min måde at investere på, og jeg havde ingen investeringsstrategi. Men jeg fik indsigt i enormt mange selskaber, hvem de gode aktieanalytikere var, og hvad der gjorde dem gode samt centrale begreber i forhold til aktieinvestering,” fortæller han.

Jeg prøver at identificere selskaber, som jeg i princippet gerne vil eje for altid

Peter Bækgaard, privatinvestor

Det var imidlertid én bog om verdens mest succesfulde investor, der ændrede hans syn på sine egne investeringer.

“Jeg fik fat i en bog om Warren Buffett, der handlede om, hvordan han var startet sin investeringskarriere. Den var jeg meget fascineret af, og jeg begyndte at tænke på at investere på lang sigt og finde de rigtige selskaber. Altså fokus på, hvad er det, der er vigtigt i investering?”

Peter Bækgaard er en del af det faste aktieteam i Børsen Investor Podcast, og i en særlig sommerudgave åbner han i denne uges udgave op for sine egne erfaringer samt investeringsstrategi. Afsnittet kan høres her:

I 2014 vendte Peter Bækgaard hjem fra USA og har siden arbejdet med en målrettet og fokuseret investeringsstrategi.

“Jeg prøver at identificere selskaber, som jeg i princippet gerne vil eje for altid.”

Nøgletallet er roic

Og her er særlig et nøgletal altafgørende i den investeringsstrategi, han arbejder ud fra i dag, og som har givet plads til aktier som Novo Nordisk og Topdanmark i porteføljen: Roic, afkast på den investerede kapital.

“Jeg vil gerne eje en god forretning. Og det kan for mig at se udtrykkes ved ét eneste tal: Roic. For mig starter min aktiescreening altid der. Selskaberne skal lave 15 pct. i afkast på den investerede kapital efter skat, fordi så tjener virksomheden mere på sin kapital, end de betaler for den. Og så genererer de værdi, og særligt hvis de så i øvrigt kan vokse forretningsmæssigt.”

Er det 5, 6 eller 7 pct., så er det, hvad jeg kalder et nemt “nej tak”

Peter Bækgaard, privatinvestor

Novo Nordisk-aktien har Peter Bækgaard holdt fast i siden 1990’erne, hvor han arbejdede for selskabet og købte medarbejderaktier. Aktien er over den periode mangedoblet i værdi. Og ser man i det seneste årsregnskab for Novo Nordisk, lyder nøgletallet roic ifølge Bloomberg på 54 pct.

Nøgletallet beskriver kort og godt forrentningen af al den kapital, der er investeret i selskabets drift.

“Så er der nogle, der beder mig se på en aktie, så starter jeg ikke med at se på, hvad de egentlig laver, men derimod hvor gode de er til at forrente kapital. Er det 5, 6 eller 7 pct., så er det, hvad jeg kalder et nemt “nej tak”.”

“Det sorterer afsindigt mange selskaber fra. Det betyder eksempelvis, at kigger man på et selskab som A.P. Møller-Mærsk på længere sigt, kan man se, at de ikke har været i stand til at levere en roic, der minder om noget, der er interessant. Og så kan det godt være, at når fragtraterne pludselig stiger voldsomt under corona, så går aktien op. Men nu er det hele på vej ned igen. Den slags er jeg ikke interesseret i.”

Lyt afsnittet her:

Apple Podcast

Spotify


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu