ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

De danske eliteaktier er dyre, men står ifølge Sydbank til indtjeningsfremgang, der vil bringe dem langt over 2019-niveau

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Slap af, det gør ikke noget, at de andre aktiemarkeder er spurtet forbi det danske i år, for forspringet hviler på et spinkelt grundlag, lyder det fra aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen.

De danske selskaber var ingen coronatabere i 2020. Det straffer dem nu på den korte bane

Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank

“De danske selskaber var ingen coronatabere i 2020. Det straffer dem nu på den korte bane,” siger Jacob Pedersen, med henvisning til at de danske aktier klarede sig som nogle af de bedste i 2020 målt på afkast, og nu hvor troen på genåbning og mere normalisering nærmer sig, vil de aktier, der er banket langt ned i kurs, stå øverst på mange investorers indkøbsliste.

Investor
Aktiechef peger på flere gode grunde til at eje danske aktier: Se hvilke han selv har i porteføljen

“De danske selskabers kvalitet og væsentligt mindre gældsætning vil bringe dem foran igen på lidt længere sigt. For de kom gennem 2020 uden at lande i et sort coronahul. Mens de europæiske selskabers indtjening i gennemsnit faldt med 31 pct., steg indtjeningen herhjemme med 8 pct., så det gør det sværere for de danske at vokse ud fra det niveau,” siger Jacob Pedersen.

Ser man på væksten, viser hans estimater, at danske selskaber i 2021 vil være lavest i de regioner, han måler på – lidt under 20 pct. – mens den største vækst på knap 120 pct. vil være blandt de latinamerikanske selskaber. Den globale indtjeningsvækst vil ligge på ca. 30 pct., og den europæiske et par procent over den globale. Men alt skal ses i en større sammenhæng.

Investor
Aktiechef ser solide udbyttebetalinger og rekordaktietilbagekøb: Svært år, men ingen “indtjeningsmassakre”

“Når vi nærmer os en normalisering, vil mange påvirkede selskabers indtjening eksplodere, men de vil ikke nødvendigvis komme over det niveau, de kom fra. Når jeg kigger på 2021 i forhold til 2019, er de danske selskaber stadig langt foran f.eks. de europæiske,” siger han og nævner, at de danske selskaber vil ligge på mellem 25 og 30 pct. indtjeningsvækst i 2021 sammenlignet med niveauet i 2019, mens de europæiske selskaber kun lige vil komme på niveau med 2019 indtjeningsmæssigt.

Dyrt prissat

Når Jacob Pedersen studerer, hvilken pris investorerne skal betale for en fremtidig indtjeningskrone i de danske selskaber (p/e forward) holdt op over for det europæiske indeks, er de danske selskaber stadig ganske højt prissat.

“Nogle handles på niveauer, hvor indtjeningen ligger langt ude i fremtiden, det gælder bl.a. Bavarian Nordic, ALK, Ambu, SAS, Genmab og Chr. Hansen. Det er ikke bare i 2021, men også 2022, 2023 og til 2024, hvor aktiekurserne afspejler en forventning til en indtjeningseksplosion. Det kan være problematisk, men er det nødvendigvis ikke,” siger han.

10-15

pct. eller måske endda lidt over vurderer Jens Løgstrup, aktiestrateg i PP Capital, de danske aktier giver i afkast i år

“Så længe selskaberne kan indfri forventningerne, hvad angår Genmab og Bavarian Nordic, har de begge produkter på vej i pipelinen og på markedet, og det kan skabe et indtjeningsboost, mens Chr. Hansen er et dyrt selskab med en stabil forretning. Jeg kan dog ikke se, hvordan den turbovækst, som aktien p.t. er prissat til, skal retfærdiggøres.”

Overnormalt afkast

I PP Capital er aktiestrateg Jens Løgstrup også fortrøstningsfuld, hvad angår de danske eliteaktier, som han forventer vil runde året af med et flot positivt afkast.

“Baggrunden for, at vi får en ganske fin indtjening i de danske selskaber i år i forhold til 2020, er nogle historisk gigantiske hjælpepakker fra både USA og EU. Det vil uden tvivl sætte gang i forbruget og kunne mærkes på verdensplan og i Danmark. Det vil drive omsætningen og aktierne op. Samlet set forventer jeg et gennemsnitligt aktieafkast i danske aktier på 10-15 pct. eller derover,” siger Jens Løgstrup.

Han har i et stykke tid haft et godt øje til de danske banker, ligesom han også er begejstret for logistik og shipping.

“Bankaktierne har slået markedet på afkast i år, fragtmarkederne har det også godt med øget samhandel. Vi kan se, at selskaber som A.P. Møller-Mærsk, DFDS og DSV Panalpina hurtigt kom tilbage til højere niveauer.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu