Allerede som tyveårig var Mick Øgendahl aktiv på standupscenen, og han har været med i film som “Blå Mænd” og tv-serien “Minkavlerne”. Han optræder lige nu for fulde huse med sit syvende onemanshow “Bad Boy”. I hans selskab Unterholding ApS har han opbygget en solid egenkapital på mere end 45 mio. kr. og investerer bl.a. i ejendomme, aktier og i et mikrobryggeri.
Hvis aktierne går nedad, bliver han pisseirriteret, han kan bedre lide, når de går den anden vej, siger han i podcasten, hvor han også fortæller om en dyr gave, han fik af sin hustru, da hun var på SU, og hvordan han mange år senere fik mulighed for at forære hende en tilsvarende gave.