Sådan kan skov give organisk vækst til din portefølje

Køb jord. De laver det ikke mere – sagde forfatteren Mark Twain, der havde en fabelagtig pen, men var notorisk uheldig med sine investeringer. Netop det råd var dog godt.

Seks mia. flere mennesker på jorden, en eksplosion i landbruget og en voldsom urbanisering har siden Twains tid øget efterspørgslen efter jord dramatisk, omend beliggenheden stadig er vigtig.

Køber man et billigt landområde i dag, kan det blive ved at være billigt, hvis det ikke ligger det rigtige sted.

Men ligger der skov på området, er det en anden historie. Træer vokser og bliver mere værd, uden at man behøver røre en finger. Et lysende eksempel på, at naturen udfører gratis arbejde for os – noget, man først er ved at erkende nu, hvor biodiversitetens dramatiske fald de seneste 50 år tydeligt signalerer en igangværende økologisk katastrofe.

Gustav D. Lassen er investeringsrådgiver hos Investe­ring & Tryghed med en fortid hos Credit Lyonnais, Merrill Lynch, Nordea og ABG Sundal Collier.

Allerede for 20 år siden investerede han i skov i Letland med sine egne midler, og han har holdt fast i positionen lige siden.

“Jeg mente dengang, at det var overvejende sandsynligt, at Baltikum ville have et ønske om at øge deres vækst og fremme deres traditionelle industrier samt på sigt blive en integreret del af Skandinavien, hvad de historisk altid har været. Det mener jeg stadig er hovedscenariet for de baltiske lande,” siger han og uddyber, hvorfor han fandt skov i lige netop Baltikum attraktivt:

“Jeg overvejede andre lande, men kombinationen af den lavere pris og Letlands orientering mod Skandinavien og EU afgjorde det for mig. Råtræet kan sælges til samme markedspriser som i Europa, og i dag er infrastrukturen og skovindustrien ved at være på højde med andre lande. Herudover er lettisk skov stadig væsentligt billigere end tilsvarende svensk skov,” siger han.

Siden Gustav D. Lassens oprindelige investering er de baltiske lande, udover at være kommet med i EU, også blevet medlemmer af euro-samarbejdet og Nato. Ifølge investeringsrådgiveren er det én af grundene til, at skov stadig er interessant for investorer.

Læg hertil de fortsat lave priser, lave renter og det generelt lave omkostningsniveau i Baltikum. Årsager til, at aktivklassen for ham er en fornuftig måde at diversificere en samlet portefølje på.

“En skovinvestering tvinger dig til at have en langsigtet horisont, hvad man i øvrigt altid bør have, når det gælder investe­ringer,” siger han uden selv at ville afsløre sit eget afkast.

Investering i lige netop bæredygtig skovdrift har været stærkt stigende siden finanskrisen. Drevet af både en jagt på alternativer til aktier og obligationer, men i høj grad også stigende fokus på bæredygtighed.

Man kan dog med rette stille spørgsmålstegn ved det bæredygtige i at investere i skovdrift, som handler om at fælde træer og sælge dem til kommercielt brug. Træer har i relation til især global opvarmning en vigtig funktion i at omdanne CO2 til ilt og lagre kulstof i træmasse og jord.

Men bæredygtig skovdrift handler naturligvis også om, at man planter træer i samme omfang, som man fælder. Dertil kommer, at når træet anvendes til byggeri og møbler, så forbliver kulstoffet i træet. Endvidere spiller det også en vigtig rolle, at bæredygtig skovdrift i mange lande i kombination med stadig flere miljøbevidste forbrugere kan øge udbuddet af træ og dermed svække efterspørgslen på de enorme mængder af skov, der fældes eller afbrændes især i regnskovsområder i Brasilien, DR Congo og Indonesien til stor og uoprettelig skade for økosystemer. Siden 2016 er der hvert år forsvundet 28 mio. hektar skov ifølge theworldcounts.com – svarende til 6,5 gange Danmarks areal. På blot 40 år har kloden totalt set mistet skovområder, der svarer til størrelsen af Europa. Halvdelen af verdens regnskove er forsvundet på et århundrede.

Der er dog stadig skov i Europa, selvom det kun udgør 5 pct. af skove globalt. Tal fra EU-Kommis­sionen viser, at 42 pct. af landområdet i EU er dækket af skov­, som samlet opsuger omkring 10 pct. af regionens udledning af drivhusgasser.

Malta, Holland og Danmark har den laveste skovdækning i relation til landets størrelse. De største skovområder er relativt set i Finland (71 pct.), Sverige (67 pct.), Slovenien (64 pct.), Estland (58 pct.) og Letland (56 pct.).

Også Litauen har en stor skovdækning med 33 pct. på niveau med Norge, der ikke er med i EU.

Et stort flertal i Europa-Parlamentet har opfordret Kommis­sionen til at gøre mere for at fremme bæredygtig skov­drift inden for EU og også beskytte skov i udlandet ved at fjerne produkter i EU’s forsyningskæder, som bidrager til afskovning.

Europa-Kommissionen vil præsentere en skovstrategi i starten af 2021. Omkring 60 pct. af EU’s skove er privatejede. Og over 60 pct. af skove, der aktivt bruges til skovdrift, opfylder kravene til bæredygtig skovdrift.

Hededanmarks baltiske afdeling, HD Forest, forvalter skov i Estland, Letland og Litauen, der er nogle af de mest skovrige lande i EU, og hvor skovområder også er betydeligt billigere end mange andre steder i Europa.

“Træsorterne er primært rødgran, skovfyr, birk og asp, der er naturligt hjemmehørende i de tre lande og dermed har en naturlig modstandsdygtighed, som importerede træsorter fra Nordamerika og andre steder ikke altid har i et fremmed miljø. Det er primært disse fire træsorter, der anvendes kommercielt til emballage, møbelbranchen og byggeindustrien med videre,” siger Peter Vind Larsen, der er direktør i HD Forest.

Men hvordan driver man egentlig bæredygtig skovdrift – det tager jo lang tid, før nyplantede træer når samme størrelse som de fældede træer?

“Ja, der går lang tid, før den skov, du fælder, er vokset op igen på det specifikke sted. Derfor er det jo punktvis, man går ind og fælder skoven og sørger for, at den så forynger sig, og så går man videre med et andet område. På den måde sikrer man sig, at der hele tiden er skov i alle aldre,” siger han.

Og for netop at sikre, at der er tale om en langsigtet bæredygtig skovdrift, er der klare retningslinjer, der skal opfyldes.

Dels er der en relativt stærk lovgivning i de baltiske lande, og HD Forest er også certificeret med de to vigtige, uvildige bæredygtig­hedscertifikater i branchen, FSC og PEFC.

Derudover har selskab­et 25 medarbejdere i Baltikum, som også sørger for, at alt går rigtigt til.

Set fra investors synspunkt er det interessante, at skovfæld­nin­gen kan times til træpriserne, er mere gunstige end tilfældet er i eksempelvis en konjunkturnedgang, og dermed er skovinvestering mindre konjunkturfølsomt end de aktieinvesteringer, der bevæger sig i takt med den underliggende økonomiske udvikling.

“Når priserne er gode, så sælger vi skovens produkter. Når priserne er dårlige, så lader vi dem stå. Og det eneste, der sker ved det, er, at næste år er der mere af det. Det er noget af det, der er med til at drive afkastet på skov. At man kan gøre det her, som vi kalder konjunkturhugst,” siger han.

Peter Vind Larsen fremhæver en vigtig trend, der understøtter bæredygtig skovdrift – nemlig en stigende anvendelse af træ i byggeriet, der i mange år har været anvendt i lande som de øvrige nordiske lande, Østrig og Schweiz, og i bæredygtighedens navn nu også er ved at vinde indpas i andre lande, herunder Danmark. Ikke til facade på bygninger, men i bygningernes struk­turelt bærende elementer.

Det er godt nyt i relation til global opvarmning, idet byggesektoren globalt set i anlæg og drift tegner sig for op imod 40 pct. af CO2-udledningen. En rapport af Rambøll udsendt tidligere i år med udgangspunkt i livs­cyklus­beregninger for forskellige boligtyper viser, at man i nybyg­gerier kan reducere byggeriets CO2-udledning med op til 45 pct., hvis man anvender træ og træfiberisolering i det omfang, det er muligt.

I træ har du således et bæredygtigt materiale med hensigtsmæssige egenskaber i byggeri, som lagrer kulstof, vurderer Peter Vind Larsen.

“Udviklingen har gjort, at træ i dag anvendes som modul­ele­menter i moderne byggeri frem for beton. Du får en moderne byggestil og en moderne arkitektur, men bare med et bære­dygtigt materiale,” siger Peter Vind Larsen.

Udover at priserne kan svinge på træ, så er der også visse risici ved skove som f.eks. storme og skovbrande. Træer kan ikke få covid-19, men de kan blive ramt på andre måder. Importerede træsorter kan give udfordringer med f.eks. at møde insekter, som de ikke har et naturligt forsvar imod, eller klimaet kan blive så meget anderledes, at det bliver en stor udfordring. Der er masser af gode eksempler på introducerede arter, der vokser godt, men der er også eksempler på, at det skaber en risiko.

“Skovene i Baltikum består af naturligt hjemmehørende arter, og dertil kommer, at det er blandingsskov, hvilket vil sige, at de forskellige træarter står imellem hinanden. Derfor ser vi ikke store udbrud af barkbiller, store stormskader eller andet, som er nævneværdige trusler. Insekterne er derovre, men fordi det er en blandingsskov, så er den fra naturens side bare mere robust end andre steder. Et godt eksempel på bevaring af diversiteten i skovene, men det betyder så også, at de baltiske skove ikke er lige så produktive som de svenske, effektive rødgranplantager,” siger Peter Vind Larsen og peger på, at skoven ikke vokser lige så hurtigt, og det er heller ikke lige så billigt at høste træerne.

“Men fordelen er så, at det er et meget mere stabilt skovdyrkningssystem. Og her skal man holde sig klimaforandringerne for øje. Insekter og naturlige dynamikker forstyrres, og et mere naturligt, blandet skovdyrkningssystem, som det vi har i Baltikum, er bedre rustet mod den usikkerhed, der kommer derfra, end de mere produktive plantagesystemer,” vurderer han.

Han tilføjer, at ambitionen er at øge produktionen på dele af skovarealet, men på en måde, hvor robustheden fastholdes. Ved at øge produktiviteten opsuges mere CO2, der kan bruges til at erstatte CO2-tunge byggematerialer som beton og stål.

HD Forest har ejet og drevet skove i Baltikum i over 20 år, og det årlige afkast for investorerne har i de fleste investorers tilfælde været over 8 pct. – og der er ikke investorer, der har haft tab i de 20 år, hvor Hedeselskabet har haft aktiviteterne i de baltiske lande, fortæller Peter Vind Larsen.

Det har dog ikke været et investerings­­område for alle, da en minimuminvestering lyder på 500.000 euro eller ca. 3,7 mio. kr.

Men efter mange forespørgsler fra investorer om muligheden for at investere mindre beløb indgik HD Forest for et par år siden et samarbejde med Difko, som har mange års erfaring med anparts­projekter og alternative investeringer.

“Vi er gode til at finde investorer og formidle interessante investeringsprojekter, og HD Forest er eksperter i skovdrift, så vi har et rigtig godt samarbejde. Vi har foreløbig to skovprojekter i gang og er i gang med at forberede det tredje. Vi har denne gang valgt en ny måde at indsamle forhåndsinteresse på, idet vi samler penge ind via nettet – minimum 10.000 kr. pr. investor. Når vi har penge nok, så finder vi noget skov i Baltikum i sam­arbejde med HD Forest,” siger Niels Jørgen Pedersen, adm. direktør i Difko. Typisk har skovejerne kun mindre skovområder – 10-30 hektar – som ikke nødvendigvis er sammenhængende, hvilket reducerer risikoen i forbindelse med evt. skovbrande.

Det betyder også, at man får en god blanding af skove i forskellige stadier. Nogle er hugstmodne, mens andre skal vente mindst fem år.

Investorerne skal regne med et årligt afkast på omkring 5-6 pct. set over en periode på 15 år. Afkastet i de enkelte år kan være ret forskelligt, for det kommer an på, i hvor stort omfang de forskellige småskove er hugstmodne, om træpriserne er rigtige, og om det besluttes at købe mere skov eller sælge landbrugsjorder fra, som nogle gange følger med i skovkøb.

“Det vigtige at understrege over for investorerne er, at de kun skal gå ind i et skovprojekt, hvis de har en lang tidshorisont, mindst fem år og helst mere. Til gengæld får man del i en solid investering, der på langt sigt giver et fint afkast og samtidig stabiliserer investors portefølje,” siger Niels Jørgen Pedersen.