ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Investor har fået 364 pct. i afkast på 14 år – her er hendes favoritaktier

Privatinvestor Rikke Clausen begyndte i begyndelsen af 2010’erne at købe op i teknologiaktier. Foto: Simon Fals
Privatinvestor Rikke Clausen begyndte i begyndelsen af 2010’erne at købe op i teknologiaktier. Foto: Simon Fals

Hold fast i dine vinderaktier, og lad dem bare løbe derudaf.

Det er en usædvanlig svær disciplin – også for de mest erfarne og professionelle investorer. Men privatinvestor Rikke Clausen har formået at holde fast i en lang række vinderaktier, siden hun begyndte at proppe dem i porteføljen fra “2010-2012-2013-stykker,” som hun fortæller i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast.

“Det var der, vi begyndte at købe Apple, Adobe og Alphabet,” siger Rikke Clausen, som bruger sin bestyrelse til at sparre med i forbindelse med sine aktieinvesteringer.

Hør, hvordan Rikke Clausen kom ind i aktiemarkedet, hvilken baggrund hun har, og om de tårnhøje afkast, hun har formået at få på aktier som Tesla, Adobe og Apple.

Rikke Clausen har meget fokus på ansvarlige og bæredygtige investeringer i dag, men dengang var hun primært drevet af, hvad hun selv som grafisk designer brugte af redskaber, og hvordan hun så på samfundsudviklingen.

Jeg har løbende solgt ud af aktierne, og Alphabet er ikke engang en af højdespringerne. Den er god

Rikke Clausen, privatinvestor

“Jeg har løbende solgt ud af aktierne, og Alphabet er ikke engang en af højdespringerne. Den er god,” siger hun om aktien, som hun har ejet siden 2015 og opnået 586 pct. på i kursafkast.

Apple er højdespringeren i Rikke Clausens portefølje, den har givet ca. 1200 pct., men hun fortæller også om et par fejlskud som Yahoo og kinesiske BYD.

_35A6613 kopier.jpg
Privatinvestor Rikke Clausen i studiet med investorredaktør, Simon Kirketerp, og vært på Børsen Investor Podcast, Gro Høyer Thielst. Foto Simon Fals

Siden 2009 har Rikke Clausen opnået et totalafkast på 364 pct., det svarer til ca. 10,8 pct. om året i snit. Porteføljen er bredt sammensat. Den består af ca. 40 aktier, domineret af medicinal- og teknologiaktier, men rummer også fonde og obligationer.

Bedste tal fra Bavarian

Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, tager i denne podcast også en tur rundt om aktuelle regnskaber fra bl.a. Sydbank, Royal Unibrew og Bavarian Nordic.

Bavarian har landet et regnskab, der har udløst en kursstigning på knap 10 pct.

“Tallene er bedre end ventet, og Bavarian fremlægger de bedste tal, de nogensinde er fremlagt,” siger Lars Hytting om Bavarian Nordic, der ifølge ham viser, at “man er et profitabelt selskab”.

“Det er nu mere et medicinalselskab end et biotekselskab, der er ikke flere store projekter, hvor man skal vende tommelfingeren op eller ned. Nu har man det, man har,” siger han om, at Bavarian Nordic har skuffet investorerne med store vaccinekandidater – senest med sin rsv-vaccinekandidat, men som nu bl.a. har tilkøbt en stabil indtjening med nogle rejsevacciner.

Markedet holder vejret

Hør også, hvordan privatinvestor Christian Jain Kongsted har valgt at positionere sig i Nvidia op til selskabets regnskab onsdag aften dansk tid.

Christian Jain Kongsted kendes også under navnet CPHequities på handelsplatformen Etoro, hvor hans handler kopieres af over 15.000 investorer.

Regnskabet fra semiconductor-selskabet Nvidia forventes af markedet at blive et skelsættende regnskab, der ikke bare kan sende store skvulp i Nvidia-aktien, som er oppe med over 200 pct. i år, men i hele aktiemarkedet, hvis det rammer ved siden af.

Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp

Producer: Mie Hee Christensen

Hør afsnittet i Apple Podcast

Hør afsnittet i Spotify.

Følg All Star Porteføljen her.

Husk at melde dig til Børsen Investor Podcast live show 5. september kl. 17 i København.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu