Til oktober kan de danske lønmodtagere få udbetalt de ellers indefrosne feriepenge. Men hvad er mest profitabelt? Hvad skal man gøre med pengene, hvis man vælger at få dem udbetalt? Og hvilke faktorer skal man være særligt opmærksom på?
Fire privatøkonomiske rådgivere fortæller om deres feriepengeplaner.
Når den store feriepengebeslutning skal tages, har Peter Rønfeldt, partner i Uvildige.dk, tænkt sig at udnytte den mulighed, som staten har givet de danske lønmodtagere. Han vil gerne have sine feriepenge udbetalt, så han selv kan bestemme, hvor de skal stå, og hvor stor en investeringsrisiko han er villig til at løbe.
“Jeg vil gerne selv bestemme, hvor pengene skal investeres, for at de forhåbentlig yngler over de næste 20-25 år,” siger han.
Peter Rønfeldt har endnu ikke besluttet, hvad han vil gøre med feriepengene, men han overvejer at placere dem i en pensionsordning.
“Jeg skal betale topskat af udbetalingen, så ved at sætte dem ind på en pensionsordning kan jeg forhåbentlig udskyde udbetalingen til den dag, jeg går på pension, hvor mine indtægtsforhold er anderledes, så de ikke bliver beskattet i topskat,” siger han.
Han overvejer også at investere i etf’er, som han også selv anbefaler i sin kunderådgivning.
“Fordelen er, at omkostningerne er lave, og jeg får en stor spredning. Hvis jeg investerer langsigtet, er der en vis sandsynlighed for, at jeg får et godt afkast,” siger han.
Selvom han endnu ikke har truffet en endelig beslutning om, hvor pengene skal lande, er der dog én ting, han er rimelig overbevist om.
“Mine penge kommer sandsynligvis ikke til at havne i forbrug,” siger han.
Hvis man ikke ved så meget om aktier og investeringer, ser Peter Rønfeldt det desuden som en fin løsning at lade pengene stå i LD, da feriepengefonden ifølge ham har klaret det ganske godt historisk set.
Hvis Søren Verup, formuerådgiver ved Finanshuset i Fredensborg, vælger at få udbetalt sine feriepenge i år, skal han betale topskat af udbetalingen. Hvis han derimod venter med at få pengene, til han går på pension, kan han få dem udbetalt til en 15 procentpoint lavere beskatning grundet hans forventede indtægtsforhold på det tidspunkt. Derfor havde han ét spørgsmål, han stillede sig selv, inden han traf beslutningen om, han ville have pengene udbetalt.
“Med den indtægt, erfaring og viden jeg har om investering, forventer jeg så, at jeg over de næste 8,5 år kan skabe et afkast, der kompenserer for den her topskat?” spurgte han sig selv.
Svaret ender på et ja. Søren Verup regner lige nu med at sætte pengene ind på sin og konens aktiesparekonto, hvor der er en lav afkastbeskatning på 17 pct. Hvis han lader dem stå i LD, feriepengefonden, er beskatningen kun 15,3 pct. Men det har han taget højde for.
“På aktiesparekontoen er skatten en smule højere end ved LD, men her kan jeg til gengæld investere 100 pct. i aktier, hvor jeg regner med, at jeg kan skabe et afkast, som er højere end det, som LD kan skabe, og på den måde kompensere for topskatten,” siger han og tilføjer, at den lange tidshorisont også taler for et bedre afkast. Her vil han med stor sandsynlighed investere i nogle billige indeksfonde eller C25-aktier. Virksomheder, som helt eller delvist er uafhængige af konjunkturen, så han kan få et stabilt afkast. Men han kigger også i retning af nogle mere konjunkturfølsomme aktier, da han forudser en sektorrotation.
“Corona-mæssigt er aktiemarkedet 6-9 måneder forud og regner dermed med en vaccine. Derfor kan konjunkturfølsomme aktier som A.P. Møller, FLSmidt, Rockwool m.fl. være interessante. Men min investeringshorisont er som hovedregel mindst syv år,” siger han.
Per Ørtoft Jensen, partner ved PwC, gør sig stadig tanker om, hvad han vil stille op med sine feriepenge. Han er i gang med at undersøge, om han kan begrunde over for sig selv at få udbetalt feriepengene, når det bliver muligt. Han er dog alligevel sikker på, at han vil lade dem stå til fremtiden, enten lade dem blive i feriepengefonden, på en pensionsopsparing eller på en aktiesparekonto.
“I overvejelsen om at lade dem stå har jeg gjort mig tanker om, hvad det er for en forrentning, der er realistisk at få gennem LD’s forvaltning af pengene. Når jeg har sat mig ind i det, så har jeg jo noget, jeg kan sammenligne med, i forhold til hvad jeg selv tror jeg kan investere pengene til rent afkastmæssigt,” siger han.
Selvom han endnu ikke har lagt sig fast på noget, er han glad for tanken om, at han har muligheden for at fortryde og for eksempel sætte pengene ind på en pensionsopsparing eller vente til pensionsalderen med at bruge dem.
“Jeg synes, fleksibiliteten er attraktiv. Det giver mig for det første mulighed for at sikre mig pengene i fremtiden, ligesom hvis de blev liggende ved feriepengefonden. For det andet giver det mig mulighed for at investere dem efter eget valg. Og for det tredje giver det mig mulighed for at fortryde,” siger han.
Hvis det ender med at blive den vej, han følger, er hans plan at investere i brede porteføljer med stor risikospredning.
Én ting er i hvert fald sikkert: Han har ikke tænkt sig at forbruge pengene nu og her. Det er vigtigt for ham at sikre sig den tredje halvleg, altså tiden, efter han har forladt arbejdsmarkedet. Derudover mener han ikke, at hans forbrug ændrer sig, bare fordi han får flere penge mellem hænderne.
“Jeg kan ikke opfinde et forbrugsbehov,” siger han.
Susanne Arvad, ejer af Arvad Finanshus, har valgt ikke at have feriepenge, og det er der en særlig grund til. Hun mener nemlig, at en forudsætning for en sund privatøkonomi er, at man sørger for sig selv og tager ansvar for sine egne penge.
“Når jeg har mulighed for at fravælge at give mig selv feriepenge, så ligger det i min strategiplan, at jeg ikke vil indbetale til, at andre skal have administrationsomkostninger ved at forvalte min opsparing, hvis jeg kan undgå det,” siger hun.
Hvis hun alligevel forestiller sig, at hun er en af de danskere, der kan få en pose af deres optjente penge mellem hænderne til efteråret, er hun helt sikker på, at hun ville få dem udbetalt, så hun selv kan investere dem.
“Jeg mener, at jeg bedre kan varetage mine egne interesser end nogen, der ikke kender mig,” siger hun og tilføjer, at hun jo også i hendes kunderådgivning sørger for at sætte sig ind i den enkelte kundes privatøkonomi.
I så fald ville hun investere dem i nogle indekserede aktiefonde med lave omkostninger. Ifølge hende selv investerer hun nemlig med de langsigtede briller på.
“De skulle passe ind i min øvrige portefølje af investeringer, og da investeringspuljen hele tiden flytter sig, vil jeg tage et øjebliksbillede og se på, om jeg for eksempel mangler noget i nogle europæiske, amerikanske eller ejendomsaktier,” siger hun.
Når Susanne Arvad rådgiver sine kunder om feriepengene, starter hun altid ud med at bede dem tage et kig på, hvad det er for et beløb, der egentlig er tale om. Derefter spørger hun dem, om de tror, at de kan forvalte pengene bedre selv.
Susanne Arvad tror desuden ikke på, at folk bruger feriepengene til merforbrug, men hun er opmærksom på, at man kan få en økonomisk tryghed med den ekstra sum.
“Jeg tror i stedet, at man skulle have gjort noget ved momsen,” siger hun.
