På kun 11 måneder er olieprisen tredoblet og nærmer sig med en pris på 64 dollar pr. tønde igen niveauet fra før coronakrisen. Det blev ellers til et ordentligt dødsstød til oliemarkedet, da coronapandemien lammede hele verden tilbage i marts, og selvom store dele af verden stadig er hæmmet af nedlukninger og nye coronamutationer, giver udviklingen på oliemarkedet udtryk for, at der er udsigt til en normalisering af hverdagen.
På trods af det hærgede oliemarked spåede oliestrateg i Jyske Bank Jan Bylov i en prognose tilbage i juni comeback til olien i andet kvartal af 2021.
“Trods stor usikkerhed i lyset af pandemien ser vi optimistisk på en normalisering af olieefterspørgslen hen mod ultimo 2021,” skrev han.
Ganske rigtigt har olieprisen nu fundet tilbage til sit niveau før den massive nedtur med en stigning på 220 pct. siden april. Men efterspørgslen efter olie halter stadig bagefter, og det lægger stadig et stort pres på oliemarkedet, siger Ole Sloth Hansen, råvarestrateg i Saxo Bank.
“Saudiaraberne annoncerede 5. januar en produktionsnedsættelse, i lyset af at efterspørgslen fortsat ikke er stærk nok til alene at skubbe priserne op. Så stiger prisen, når produktionen bliver nedsat.”
Og reguleringen fra Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) sammen med allierede lande som Rusland bliver nødvendig, hvis ikke altafgørende, for oliemarkedet et godt stykke tid endnu.
“Efter det markante produktionsstop sidste år har Opec+ fortsat mere end 7 mio. tønders ekstra produktionskapacitet pr. dag, som de kan sende ind i markedet. Men da forventningerne peger på en efterspørgselsstigning i 2021 på omkring 5,5 mio. tønder pr. dag, skal Opec+ fortsat samarbejde tæt for at beskytte det prisniveau, der er opnået igen,” siger han og fortsætter:
“Prisen er derfor også lidt misvisende. Den daglige pris styres af, hvor meget olie der er i markedet, og hvor meget der bliver efterspurgt. Men det eneste, der kan sende olieprisen gevaldigt ned igen, det er, hvis Opec blev rivende uenige, og nogle bare begyndte at producere løs. Det ville oliemarkedet ikke kunne holde til, da efterspørgslen ikke er i nærheden af det niveau, den lå på før krisen.”
Oliestrateg Jan Bylov fra Jyske Bank er dog fortsat optimistisk i sin seneste prognose for olieprisens fremtid, som han udgav tirsdag. For med udsigt til potentielt færre restriktioner og en forårssæson, der giver corona vanskeligere vilkår, tegner det lyst for verdensøkonomien – og dermed også for efterspørgslen på olie.
“Mange ting kan gå galt, men i vores øjne er der faktuel grund til optimisme,” skriver Jan Bylov.
Olieprisen fik sig ellers for alvor en rutsjebanetur i 2020, hvor olieprisen allerede oplevede store udsving fra starten af året. Drabet på den iranske generalmajor Qasem Soleimani i januar fik omgående olieprisen til at skyde i vejret med næsten 3 pct. til over 68 dollar pr. tønde.
Opturen varede dog ikke længe. I marts mødtes Opec og Rusland til topmøde i skyggen af coronavirussen, som havde ramt efterspørgslen på olie hårdt og fået olieprisen til at falde kraftigt. Derfor ville Opec-landene ledet af Saudi-Arabien have Rusland med på at skære dybt i produktionen for at få oliepriserne op. Men den var russerne ikke med på, og aftalen faldt til jorden.
De sammenbrudte forhandlinger fik Saudi-Arabien til at vende på en tallerken og proklamere priskrig, og det fik olieprisen til at dykke med 25 pct. – det største fald siden 1991. Fra januar til marts blev hele 68 pct. slettet af prisen på den europæiske Brent-olie.
Endnu værre gik det med den amerikanske olie, også kendt som West Texas Intermediate, eller bare WTI, der for første gang nogensinde i april blev handlet under nul. På et tidspunkt var den helt nede at koste næsten minus 40 dollar pr. tønde. Det betød, at oliehandlere var villige til at betale 275 kr. for at komme af med en tønde olie – simpelthen bare for at undgå at opbevare den.
Krisen medførte en kontant reaktion fra olieproducenterne, der nedsatte produktionen. I november kom så de første vaccinenyheder, der skabte en enorm forventning om, at vi skulle tilbage i bilerne og op i flyene, og det skubbede olieprisen op. Dertil har faktorer som bedre vækstudsigter, udsigt til en amerikansk hjælpepakke, fælles fodslag blandt Opec+-landene samt faldende olielagre understøttet priserne.
Det sidste nøk, som olieprisen har fået de sidste par dage, stammer dog fra kulden, som dominerer i USA. I den sydlige del af USA er store dele af olieproduktionen nemlig lukket ned pga. kulden.
Mandag nåede olieprisen det højeste niveau i 13 måneder, hvor en tønde Brent kostede 63,51 dollar, og den amerikanske WTI-olie blev handlet i 60,75 dollar.
