ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Privatrådgiverens gode råd til at finde din risikoprofil: “Jeg gør en stor dyd ud af, at man alene skal sammenligne det, som kan sammenlignes”

Hvor høj risiko der skal være i pensionsinvesteringer, hænger sammen med, hvordan din øvrige økonomi ser ud ifølge privatrådgiver Marianne Thørs. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Hvor høj risiko der skal være i pensionsinvesteringer, hænger sammen med, hvordan din øvrige økonomi ser ud ifølge privatrådgiver Marianne Thørs. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Høj risiko, når man er ung, lav, jo tættere man når pensionen. Sådan lyder de store linjer oftest, når risikoprofilen skal findes som pensionsopsparer. Men det er ikke nødvendigvis så sort eller hvidt, mener Marianne Thørs, privatøkonomisk rådgiver i Confida.

“Risikoprofilen hænger sammen med, hvordan din øvrige økonomi ser ud. Har du fast ejendom og friværdi, kan du med rette medtage den i det samlede risikobillede,” siger hun.

At medregne friværdien gør, at de investeringer, man kan se i sit pensionsdepot, vil svinge mere i værdi, og det kan skræmme nogen.

“Det er OK, når markederne stiger, men når vi ser udsving som i år, giver det sved på overlæben hos dem, som skulle have valgt en mere forsigtig tilgang.”

Hun er derfor stor tilhænger af, at man går med det, der føles bedst: “Man skal alene sammenligne det, som kan sammenlignes – middagsselskabssnak om fantastiske afkast og avisforsider skal man tage med et gran salt.”

Det gode råd til dem, der har lang tid til pensionen, men alligevel er nervøse for høj risiko, er, at en kombination af risiko kan give mening.

“Har man både pensionsmidler og fri opsparing, kan et miks af højere risiko i pensionen og lavere i fri opsparing være løsningen. Er det ren opsparing til pension, skal man følge sin risikoappetit.”

En tommelfingerregel er, at når man er tættere på sin pension, eks. fem år inden, bør risikoen være et stykke fra maksimum.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu