Milliarder, som er strømmet fra pensionskasser ind i aktiemarkedet, har været med til at understøtte aktiekurserne og er en del af den udløsende faktor for, at en pæn del af den nedtur coronakrisen, siden midten af februar, har udløst på aktiemarkedet, er blevet udvisket igen.
I sidste uge steg C25-indekset med 8,6 pct., og på den anden side af Atlanten hentede man en stigning på hele 13,6 pct.
Årsagen er massiv porteføljetilpasning op mod kvartalets afslutning. Men den bevægelse slutter for denne gang med udgangen af marts, og dermed forsvinder den hjælpende hånd ud af markedet, og det kan være med til igen at svække efterspørgslen efter aktier og gøre markedet ustabilt.
“Hovedparten er nok allerede sket, og var medvirkende til, at vi så en stigning på aktiemarkedet i sidste uge
Peter Garnry, chefstrateg, Saxo Bank.
“Fra 1. april så ligger pensionskassernes vægtning og balance, som den skal, og derfra er det kun pensionsindbetalingerne, der netto positivt flyder ind i markedet derfra. Så det vil sige, at pensionskasserne forsvinder som en katalysator for markedet,” siger Peter Garnry, der er chefstrateg i Saxo Bank.
Pensionskasser og investeringsfonde skal rebalancere porteføljerne for at overholde de lovmæssige krav, der er, når man har solgt et investeringsprodukt til en kunde. Eller sagt på en anden måde: Har du solgt et produkt, hvor 65 pct. af porteføljen består af aktier og 35 pct. af obligationer, så må du ikke afvige kraftigt fra de tal. Pengene skal passe, når du afstemmer en periode, og for manges vedkommende er den dato 31. marts – afslutningen på marts måned og første kvartal.
Op mod 750 mia. dollar vil, ifølge en analyse fra Saxo Bank, strømme tilbage ind i aktiemarkedet på kort sigt, som konsekvens af, at pensionskasserne skal have ligningen til at gå op. Hvis man samtidig tilføjer livsforsikringsselskabers porteføljer, investeringsfonde og private investorer, så kan tallet meget vel nærme sig 1000 mia. dollar, når regnestykket for første kvartal er gjort op.
mia. kan være strømmet over i aktiemarkedet, på grund af rebalancering, mener Saxo Bank.
Ifølge Peter Garnry, der står bag analysen, kan netop rebalancering være en forklaring på, at vi har set hastigt stigende aktiekurser i sidste uge.
“Det er jo ikke sådan, at man laver hele rebalanceringen den sidste dag inden kvartalsudløbet. Hovedparten er nok allerede sket, og var medvirkende til, at vi så en stigning på aktiemarkedet i sidste uge,” siger Peter Garnry.
Men når marts går på hæld, og kalenderen siger april, så er der ikke den samme hjælp at hente fra pensionskasserne, som man har været vidne til i slutningen af marts, fortæller investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen, der mener, at markedet i april vil være mere sårbart overfor dårlige nyheder, end vi har set det i slutningen af marts.
“Der vil være mindre incitament til at understøtte markedet, og derfor vil vi alt andet lige være mere sårbare overfor negative nyheder. Til gengæld har der været en række andre ting, der har været i mod os, som begynder at være lidt mere med os. Udviklingen i smitten, ser ud til at vende i Europa,” siger Lars Skovgaard Andersen, der samtidig tror, at noget af den stigning man så på aktiemarkedet sidste uge, kan tilskrives afdækning af short-positioner.
Hos Danica Pension, der forvalter pensionsformuer for 800.000 kunder, har man på trods af den kommende afslutning på første kvartal, ikke været ude og købe ekstraordinært op i aktier på grund af rebalancering.
“Sådan en situation har vi i hvert fald ikke bragt os i, men det er muligt, at investeringsforeninger eller andre mere mekaniske produkter er nødt til det,” siger Poul Kobberup, der er chef for investeringer i Danica. Han fortæller samtidig, at der ikke er et sæt mekaniske regler for allokeringen, men snarere en rettesnor.
