Noget tyder på, at flere og flere danskere vælger at tilgodese pensionen, når økonomien tillader det. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik satte vores indbetalinger til pension således rekord i 2019.
Mens den årlige pensionsindbetaling i 2011 lød på 105 mia. kr., var beløbet steget til 119 mia. kr. i 2019 ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.
“Man spejler sig i det, man kan se, og mange af dem, der går på pension nu, har stadig kræfterne i behold
Carsten Holdum, PFA
Det er en udvikling, som er udtryk for en bredere tendens til stigende opsparing blandt danskerne, mener PFA’s forbrugerøkonom Carsten Holdum.
“Vi ser det som en del af et større billede, og vi kan se, at vi siden finanskrisen har opført os mere snusfornuftigt,” siger han.
Den snusfornuftige adfærd kommer bl.a. til udtryk i, at flere vælger at afdrage på boliglånet, har større opsparinger, ligesom flere kunder hos pensionsselskabet giver udtryk for, at de vil spare op på en måde, så de ved, de vil kunne tage hånd om deres otium selv.
“Tilliden til det offentlige er svundet ind, men det kan ikke overraske så meget, når pensionsalderen løbende bliver hævet,” siger han.
Det er dog ikke kun dét, der har betydning for danskernes behov for at polstre sig til livets vinter.
“Man spejler sig i det, man kan se, og mange af dem, der går på pension nu, har stadig kræfterne i behold. Det betyder, at vi andre også får lyst til at sikre os, at vi har penge at udleve drømme for, som vi måske ikke nåede, mens vi var på arbejdsmarkedet,” siger Carsten Holdum.
Fremadrettet spår han to tendenser baseret på den udvikling, man kan se med de stigende indbetalinger.
“Vi bliver ældre og kan arbejde længere – det betyder flere år med opsparing, men samme antal år på pension. Det er lig med bedre vilkår, når man går på pension, og det betyder, at man kan vælge at læne sig tilbage og vide, man har det, man skal bruge,” siger forbrugerøkonomen.
Den anden mulige udvikling er, at man tværtimod får yderligere lyst til at spare op, også med afsæt i at man højst sandsynligt vil leve længere.
“I dag råder vi til, at man har 80 pct. af sin nuværende indtægt, når man går på pension. Men selvom mange udgifter falder bort til den tid, hører vi stadig, at de, der går på pension, ikke har et ønske om at sætte deres forbrug ned. Tværtimod.”
Derfor er hans gæt, at der også kan blive en tendens til, at man ønsker at bevare samme mulighed for forbrug som i dag.
“Altså at vi ser et pensionstal 100 i stedet for 80, som vi anbefaler i dag, så man har mulighed for det samme forbrug – men det er nok først et par generationer længere fremme, vi vil se det,” siger han.
Det vil kunne åbne op for, at man selv er herre over, om man vil vælge privat plejetilbud, særlige boligformer med gode sociale muligheder samt penge at rejse for m.m.
