Friske tal fra Nationalbanken er godt nyt til alle de pensionsopsparere, der har haft ondt i maven over at se, hvordan pensionsformuen faldt i marts måned pga. den uro, coronavirussen har forårsaget.
Tallene viser nemlig, at det er gået den rigtige vej i april.
Ifølge nye tal fra Nationalbanken stegdanskernes pensionsformuer1,5 pct. i april Samlet set er de danske pensionsformuer faldet med 4,8 pct. eller ca. 80 mia. kr. som følge af bratte kursfald på både aktier og obligationer fra februar til marts Ser man marts og april under ét, er der tale om et samlet fald på 3,4 pct. fra februar til april.
Ifølge Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, har april nemlig været gavmild ved danskernes pensionsformue, som steg 1,5 pct. fra marts til april.
“Som almindelig pensionsopsparer kunne man jo blive virkelig nervøs i marts, for da så det blodrødt ud, og man kunne kun sidde og se, hvordan ens pensionsopsparing faldt kraftigt i værdi,” siger Brian Friis Helmer.
Ifølge privatøkonomen er det derfor både godt nyt, at det er begyndt at vende den anden vej igen, men også en god påmindelse om, at det gælder om at have is i maven og et langsigtet perspektiv, når man taler pensionsopsparing.
“Valgte man at sælge ud i marts måned, mens vi var på bunden, er man gået glip af den rebound, vi har set efterfølgende,” siger han.
De gode nyheder kommer ovenpå en blodrød marts, hvor pensionsformuerne samlet set faldt med 4,8 pct. eller ca. 80 mia. kr. som følge af bratte kursfald på både aktier og obligationer.
“Ser vi på marts og april under ét, så er der tale om et samlet fald på 3,4 pct. fra februar til april. Det betyder, at der under alle omstændigheder er tale om et pænt fald i danskernes pensionsformuer, og der er ingen tvivl om, at faldet klart er drevet af udviklingen på de finansielle markeder, hvor altså især marts trækker ned,” siger Brian Friis Helmer.
“Ser vi på marts og april under ét, så er der tale om et samlet fald på 3,4 pct.
Brian Friis Helmer, privatøkonom
Ifølge privatøkonomen er det stadig svært at gisne om, hvornår vi er tilbage på det niveau, vi så før coronakrisen.
“De nye tal dækker kun over april, og ser vi på udviklingen i maj måned, så er aktieformuerne i hvert fald ved at være tilbage på det niveau, vi så før krisen, hvilket også gælder for investeringsforeningsbeviser. Obligationsmarkederne har været mere stille i maj, og min forventning er derfor, at når vi får majtallene, så vil endnu flere af tabene fra marts måned være indhentet.”
Marianne Thørs, der er uvildig økonomisk rådgiver i Confida, påpeger, at det var overraskende hurtigt, at markedet faldt, men også overraskende, at coronavirussen havde så markant en indflydelse.
“De flotte kursstigninger, vi efterfølgende har set, som er fortsat i maj og juni, virker næsten for euforiske,” siger hun.
Hun mener, at man med det, man ved om sig selv i dag ovenpå turbulensen, bør vurdere, om man har den risikoprofil, der passer til én.
“Når vi ser tilbage nu, er vi meget klogere i forhold til, hvad vi følte og tænkte i marts. Generelt er der en tendens til, at kunder bliver taget i hånden og ført til en investering, som de ikke helt kender risikoen ved, og ofte er den højere end det, de egentlig havde forventning om. Derfor er det vigtigt at holde fast i den mavefornemmelse, som man havde i marts, når man skal drøfte risikoniveau igen – uanset tidshorisonten,” siger hun.
Hun mener desuden, at det er for snævert kun at se på pensionsopsparingen, og råder derfor til, at man tager hele økonomien med i betragtning.
“Oftest er der opsparing i boligen, realkreditlån, flere typer af pensioner, en fri opsparing i værdipapirer eller kontanter og måske værdi i virksomheden. Det er vigtigt at have for øje, både når der skal spares op, og når du skal leve af pengene,” fastslår Marianne Thørs.
