ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Penneo vil skrives ind på hovedbørsen og rejse 100 mio. kr.

Arkivfoto: Nasdaq Copenhagen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Nasdaq Copenhagen/Ritzau Scanpix

Signeringstjenesten Penneo, der sidste år blev noteret på First North-børsen, vil bytte noteringen ud med en notering på hovedbørsen i København.

Det fremgår af en meddelelse mandag morgen.

Samtidig stiler selskabet efter en kapitalforhøjelse på op til 100 mio. kr. for at kunne accelerere væksten, fremgår det.

"Ved at skifte til hovedmarkedet venter Penneo at være i stand til at tiltrække en bredere vifte fa nationale og internationale investorer. Processen ventes at blive gennemført i forbindelse med Penneos årsregnskab i første kvartal 2022," skriver selskabet.

Kapitalforhøjelsen på op til 100 mio. kr. ventes også at være gennemført senest samtidig med skiftet til hovedbørsen.

Penneo kom på First North-børsen i juni sidste år, hvor den blev noteret til en pris på godt 11 kr. per aktie.

Siden har selskabet leveret gode resultater, og aktiens værdi er mere end firedoblet. Fredag sluttede den i 48 kr. efter en stigning på 0,1 pct.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu