Parcel- og rækkehussalget rammer nu højeste niveau i 15 år: “Mange økonomer er blevet taget på sengen af coronakrisen, der har haft stik modsatte effekt af, hvad man troede”

Handlen med parcel- og rækkehuse er i fuld vigør, og selv ikke en verdensomspændende pandemi har kunnet rykke ved lysten til at sætte penge i mursten.

Vi skal således 15 år tilbage i tiden for at se et større antal solgte parcel- og rækkehuse.

I andet kvartal af 2020 blev der solgt 11.869 parcel- og rækkehuse i Danmark, hvilket er det højeste niveau siden andet kvartal 2005, hvor antallet af solgte parcel- og rækkehuse lå på 12.029 i samme periode.

Det viser en ny analyse fra Spar Nord, der bygger på de seneste salgstal fra Finans Danmark.

“Det kan formentlig begrundes med blandt andet de rekordlave faste renter, der gør det billigt at finansiere. Samtidig spiller coronakrisen en rolle, da hjemsendelser og hjemmearbejde har givet danskerne tid til at forholde sig til huskøb,” siger Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord.

Mens meget kan tilskrives de lave renter, er det store salg dog alligevel opsigtsvækkende, mener han.

“Det sker midt i en coronanedlukning af dansk økonomi med blandt andet fyringer og lønkompensationer. Mange økonomer er blevet taget på sengen af coronakrisen, der har haft stik modsatte effekt af, hvad man troede,” siger Jens Nyholm.

Han påpeger, at det store salg sandsynligvis hænger sammen med, at færre end ventet indtil videre er blevet ramt økonomisk pga. de hjælpepakker, der er sendt i spil.

“Men også at de, der bliver ramt, for manges vedkommende er i restaurations- og servicebranchen og er unge mennesker, mens folk med højere uddannelser har bedre råd til at købe hus og sidder i de sikre job,” siger han.

Hvorvidt man bør anskue det massive salg med uro i maven set i lyset af, at det høje niveau, vi så for 15 år siden, kom pga. en kraftig højkonjunktur og bl.a. lanceringen af rentefri lån og skattestop, mener Mikkel Høegh, afdelingsdirektør for boligøkonomi i Jyske Realkredit, ikke.

“

Mange økonomer er blevet taget på sengen af coronakrisen, der har haft stik modsatte effekt af, hvad man troede

Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord

“Dengang gjorde de faktorer, at boligmarkedet fik en ordentlig skovl kul, og set i den kontekst kunne man godt få bange anelser, når man ser, vi er på samme niveau i dag,” siger han, men fortsætter:

“Kreditgivningen løber ikke så hurtigt som dengang, og det er tegn på øget robusthed i markedet. Så selvom vi har ramt samme grænse, er vi et sundere sted.”

Han peger på, at der i dag stilles større krav til, at man har “hånden på kogepladen,” når man køber bolig, ligesom de lave renter betyder, at det er lettere tilgængeligt at finansiere huskøbet. Men også en anden årsag kan spille ind. Nemlig de negative renter.

“De negative renter er slået igennem på indlånssiden i 2020, og det kan have den konsekvens, at folk hellere vil putte pengene i mursten. Det, tror jeg, har øget interessen for boligmarkedet.”

Men også det faktum, at aktiemarkedet har været “lidt uldent og svinget meget,” påpeger han.

“Det kan gøre, at man hellere vil sætte pengene i et sommerhus eller en lidt større villa. Så kan man da få noget værdistigning,” siger han.

Det er især i landets anden-, tredje- og fjerdestørste byer, at der er bud efter parcel- og rækkehusene ifølge analysen.

Ser man på Aarhus, Aalborg og Odense Kommune isoleret set, så har mere end hvert tiende solgte parcel- eller rækkehus i andet kvartal været beliggende her. Det skyldes bl.a. den store boligmasse i disse byer, og at mange boligkøbere med drømmen om storbylivet ikke længere kan være med på priserne i København, forklarer Jens Nyholm.