I dette tv-interview fortæller Henrik Poulsen om de største succeser i sin tid som topchef i Ørsted, og hvorfor han forlader koncernen efter otte år som adm. direktør.
“Jeg tror på, at man nogle gange skal skifte spor for at prøve nye ting i livet og holde sig frisk. Det er den fornemmelse, jeg har, og som jeg agerer på nu,” siger Henrik Poulsen, der har stået i spidsen for at transformere Ørsted fra et olie- og gasselskab til en førende udvikler af grønne havvindprojekter. Transformationen har sendt aktien op i nye rekorder.
“Det er svært at sige farvel. Det er en virksomhed, som jeg har brugt de fleste af mine vågne timer på, og jeg har hældt rigtig meget hjerteblod i den transformation, som vi har været igennem. Jeg elsker virksomheden og medarbejderne,” siger Henrik Poulsen, der allerede er blevet tilbudt flere topjobs.
“Jeg skal ikke have et nyt CEO-job. Det har jeg gjort i mange år, nu skal jeg prøve noget nyt,” siger han.
Hør hvad Henrik Poulsen er mest stolt af, og hvad han skal lave nu:
Se flere videoindslag påhttps://borsen.dk/play
