ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Opfordring fra investor: Tid til at gå alt igennem – her er aktierne, hun har på sigtekornet

Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, har kontanter klar til at købe op i aktier – og lige nu er hun og aktieteamet ved at gennemgå hele porteføljen, i forhold til om noget skal tilpasses. Arkivfoto: Simon Fals
Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, har kontanter klar til at købe op i aktier – og lige nu er hun og aktieteamet ved at gennemgå hele porteføljen, i forhold til om noget skal tilpasses. Arkivfoto: Simon Fals Simon Fals

Det er hårde tider på finansmarkedet – og også i Børsens All Star-aktieportefølje, hvor kurserne taber højde. Inflationen hærger, renterne skal op.

“Vi må blive ved, til opgaven er løst,” har den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, sagt og dermed udløst et kursskred på børserne. Hvad kommer det til at gøre ved aktierne på sigt?

Nina Movin sidder med en portefølje på 1 mia. kr. i Otto Mønsteds Fond og kigger nu mod aktier inden for transport, råvarer, energi og fødevarer for at få porteføljen helskindet igennem, fortæller hun i Børsen Investor Podcast. Men også aktier som forsikringsgiganten Sampo og chipproducenten Intel er på listen over aktier, hun har på sigtekornet.

“Vi ligger en del kontant, og det har vi gjort i nogle måneder nu, for at vi har noget at putte ind, når der viser sig noget spændende. Men bare fordi aktier falder, er det ikke det samme, som at det bare bliver superinteressant. Så vi går det hele igennem og kigger på beholdningen og siger: Hvis nu verden ser sådan her ud, i forhold til hvordan den så ud for seks måneder siden, ligger vi så med de rigtige aktier, og er der noget, vi så skal addere? Og er der noget helt uden for vores univers, som vi måske skal kigge på?” lyder det fra Nina Movin.

For her kan der være oversete guldæg:

“Det skal man bruge noget tid på. Jeg ynder at kigge listen over smalltech i USA igennem. Eller måske noget så vildt som First North herhjemme i Danmark.”

Og på den danske vækstbørs, First North, har Nina Movin i hvert fald indtil videre opstøvet én aktieidé, som hun nu kigger nærmere på.

Aktier taber højde

Lars Hytting, aktiechef i Artha, køber i den grad ind på de defensive aktier og har en forkærlighed for ISS og Tryg:

“Spænd sikkerhedsselen. Jeg forventer udsving og stor volatilitet i markedet,” siger han.

Og store udsving er der allerede i Børsens All Star-portefølje, hvor de 12 aktier samlet taber højde. Særligt Elekta-aktien skiller sig negativt ud efter et meget skuffende regnskab. Er det mon tid til, at den snart skal sælges ud?

Se hele Børsens All Star-aktieportefølje her


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu