Enhver fundamental investor er udfordret af virksomhedernes aktuelle indtjeningsusikkerhed, der er blevet stærkt forværret af coronavirussens spredning og forsøg på at inddæmme den.
“Sigtbarheden er gået i nul på helt kort sigt,” siger Ole Søeberg, formand i Dansk Aktionærforening.
Normalt dykker en fundamental investor ned i tidligere og nuværende regnskaber og bruger selskabernes forventninger til fremtiden som vigtige pejlemærker for, om der skal købes aktier, holdes eller skippes ud hurtigst muligt. Men efter, coronavirussen har spredt sig, olieprisen og aktiekurserne er faldet drastisk, og der på globalt plan tages skrappe penge- og finanspolitiske midler i brug, er det svært at hænge værdisætningen op på nøgletal, der indeholder selskabets indtjening.
“Lige nu er det som at stå på ski i tæt tåge og tyk sne. Når man kan se næste pind på løjpen, kører man hen til den, og så kan man lige skimte den næste pind, og så kører man derhen,” siger Ole Søeberg.
Fundamental analyse er altid baseret på gætteri om fremtiden, men også Morten Kongshaug, porteføljeforvalter og partner i Copenhagen Allocation Partner, savner sikre pejlemærker at gribe til i den nuværende situation.
“Det er svære at gætte i øjeblikket, derfor skal man i mindre grad kigge på P/E (pris/indtjening, red.). Vi ved jo ikke, hvor indtjeningen skal hen i år, eller om krisen bliver kort eller langvarig. Indtjeningen kan være alle vegne. Den kan være nul, den kan være negativ – den kan være alt muligt,” siger Morten Kongshaug og tilføjer, at i situationer som disse, kigger han på mere sikre nøgletal.
“Er der nogle aktiver i virksomhederne, som ikke bevæger sig, og som man kan bruge som sikkerhed i det pågældende selskab? Jeg kigger på f.eks. et nøgletal som price book. Det fortæller, hvor billigt selskabet er i forhold til egenkapitalen,” siger Morten Kongshaug, der også ser på selskabets gældssituation.
“Man skal se på, om forretningsmodellen holder, og om selskabet kan svare sine gældsforpligtelser. Flyselskaberne har meget gæld. Hvis de nu bliver hjulpet af centralbankerne og staterne, kommer den slags selskaber tilbage, men finanskrisen viste, at der kan gå noget tid, før myndighederne finder ud af, at man er nødt til at hjælpe den slags selskaber,” siger Morten Kongshaug.
“Lige nu er det som at stå på ski i tæt tåge og tyk sne
Ole Søeberg, formand for Dansk Aktionærforening
Når han skal drage paralleller mellem det nuværende aktiemarkeds reaktion og tidligere aktiekriser, minder den aktuelle situation ifølge ham dog mest af alt om kursfaldet i 1987. Da tog det 19 dage for aktiemarkedet at falde de første 20 pct., mens det under finanskrisen tog 201 dage. I år tog det 22 dage.
Peter Bækgaard, privatinvestor og tidligere børsmægler og chef for Carnegie og Danske Markets i New York, vurderer, at det eneste, man kan gøre i det omtumlede marked, netop er at forholde sig til de fundamentale forhold ved selskaberne.
“Det er stadig de samme tre ting, jeg kigger på, og som jeg har gjort de seneste mange år. Jeg kigger på selskabernes afkast på den investerede kapital, ROI. Det kan godt være, at den i nogle virksomheder kommer til at få et hug i år, men der er altså også mange, hvor den ikke gør,” siger Peter Bækgaard og indikerer, at investorer for visse selskabers vedkommende er nødt til at sjusse sig frem.
“Jeg ser også på gældsætning – kan selskaberne selv bestemme, om de overlever? Og så ser jeg på værdiansættelse målt i forhold til selskabernes cashflow. Altså det frie cashflow i forhold til markedsværdi på børsen,” siger han og tilføjer, at man også kan foretage en “sensitivitetsanalyse” af de enkelte selskaber.
“Hvad betyder det for eksempel, hvis der ryger et halvt års indtjening.”
Tilbage i Dansk Aktionærforening opfordrer formand Ole Søeberg til, at selskaberne hjælper aktionærerne i en svær periode:
“Dette er en god anledning for selskaberne til at løsne lidt op for den helt rigide kvartalrapportering. Selskaberne kunne hjælpe aktionærerne meget ved f.eks. at fortælle, hvordan de ser udviklingen, hvordan de har tilpasset sig situationen, eller hvordan resultatet forventes at påvirke salg og lønsomhed,” siger Ole Søeberg, der kun har set danske B&O og britiske Diageo som proaktive i deres kommunikation til aktionærerne.
